JKE Design

Oplad din kogebog i køkkenskuffen

Pressemeddelelse   •   Jun 02, 2014 17:00 CEST

Tablets har erstattet de traditionelle kogebøger i det moderne familieliv, når vi skal finde dagens opskrifter og planlægge dagens indkøb. De fleste af os kender derfor til virvaret af ledninger og opladere på køkkenbordet, når tablets og telefoner skal have strøm. Med en opladerskuffe fra JKE Design kan du gemme telefoner og anden teknik væk i en køkkenskuffe, mens det oplades.

New life køkkenet er tænkt og tegnet til det moderne familieliv

Verden udvikler sig hurtigt i disse år. Teknikken flytter ind, boligen ændrer sig, og køkkenet er ikke længere forbeholdt madlavning, men er knudepunktet i familiens dagligdag. Her arbejder vi lidt efter morgenmaden, finder dagens vejr og dagens opskrifter på vores tablet og statusopdaterer til dagens sidste kop kaffe.

New life køkkenet fra JKE Design er tænkt og tegnet til moderne familier, der både er online og offline i køkkenet. Indretning og design tager højde for det moderne familieliv, hvor teknikken er en ligeså naturlig del af køkkenet som af din hverdag.

New life køkkenet er fyldt med praktiske detaljer og smarte features, der gør din hverdag nemmere. Højtalere er diskret integreret i køkkenets sokkel, og du styrer nemt både morgennyheder og musik med din smartphone. Og med opladerskuffen, der har både 220V og USB, kan du fjerne ledningsrodet fra køkkenbordet, når telefonen skal lades op.

Skufferne åbnes med et enkelt tryk, når du kommer hjem med favnen fuld af indkøb. Indbygningslys med sensor byder dig velkommen, når du åbner skuffer og skabe. Og stikkontakten er gemt nede i bordpladen, så du kun behøver se på teknikken, når du skal bruge den. Fx når du skal blende eller den bærbare skal have strøm til dagens sidste statusopdatering.

Lige så diskret er grebene integreret i New life køkkenet, der er et møbel i rummet. Stilrent og uden forstyrrende greb. Tynde asymmetriske reoler bryder linjerne og gør køkkenet til et rum med mange funktioner og muligheder. Et køkken til at leve i!

JKE Design har et ambitiøst mål om at levere den bedste løsning til køkken, bad, bryggers og garderobe til de, der forventer lidt ekstra. Passion, kreativitet og ansvarlighed er nøgleord i bestræbelserne på at sikre den bedste løsning. JKE Design har siden 2000 været en del af den svenskejede Ballingslöv International koncern, der udover JKE Design tæller en række af Skandinaviens allerstærkeste køkken-, bad- og garderobeproducenter.