Ærø Turist- og Erhvervsforening

På Ærø tænker man fremtid

Pressemeddelelse   •   Feb 21, 2011 07:21 CET

Ærø har som alle andre øer en udfordring med at bevare befolkningstaller primært på grund af en skæv aldersfordeling, hvor der fødes færre end der dør.
Denne udfordring har Ærø Kommune taget op og har ansat en bosætningskonsulent, der over de sidste par år har formået at vende udviklingen, så Ærøs indbyggertal er stabiliseret og tilflytningen nu er signifikant større end fraflytningen.
Borgmester Karsten Landro er meget tilfreds med denne tilflytning og siger: " Vi ved, at rigtig mange familier overvejer at skifte en stresset og vanskelig hverdag i København ud med en tilværelse her på Ærø, men har vanskeligt ved at beslutte sig endeligt. Kommunens tilbud om at prøvebo øen gennem en periode kan hjælpe disse familier i deres overvejelser". 
"Ærø er et naturligt valg, hvis man ønsker en hel tilværelse for hele familien " fortsætter Karsten Landro. "Kommunen har gode servicefacilieter, gode skoler og børnehaver, her er næsten ingen arbejdsløshed, her er stadig gode jobs at få og dertil kommer, at vi næsten ingen kriminalitet har på Ærø" slutter Karsten Landro med tilfredshed.
Ærø Kommune afholder iøvrigt den 16. marts et seminar om bosætning, hvor seniorforsker Helle Nørgaard fra Ålborg Universitet vil inspirere kommunen til fortsat nytænkning på området.

Yderligere information

Ærø Turist- og Erhvervsforening

Carl Jørgen Heide Tlf.: 62521300 http://www.visitaeroe.dk cjh@arre.dk

Filer og billeder
944296_400_330_214_164_1251_1034.jpg