Erhvervs- og Vækstministeriet

Påstande om slettede mails i Økonomi- og Erhvervsministeriet

Pressemeddelelse   •   Sep 27, 2010 10:35 CEST

"Jeg er overrasket over de rejste påstande om slettede mails i Løkkebogen, som jeg ikke tidligere har haft kendskab til.

Såvidt vi i ministeriet kan konstatere, er det ikke korrekt, at der skulle være slettet "belastende mails" i den pågældende sag. Tværtimod er alt relevant materiale efter det oplyste blevet gemt, sådan som vi også er forpligtet til. Og der er naturligvis givet aktiindsigt i sagen i det omfang, vi er blevet bedt om det. Men vi ser selvfølgelig nærmere på sagen, og Rigsrevisionen er velkommen til at få alle oplysninger.

Den tidligere særlige rådgiver i ministeriet har selv udtalt sig til medierne. Det gælder iøvrigt, at den pågældende var ansat i overensstemmelse med regelsættet for ansættelse af særlige rådgivere og har således ikke haft instruktionsbeføjelser over for medarbejdere."



Pressesekretær

Erik Ljunggren
elj@oem.dk
tlf. 40 18 43 46