DR Kommunikation

Paco de Lucia i Koncertsalen

Pressemeddelelse   •   Nov 03, 2010 10:42 CET

Det er Copenhagen Jazz Festival, der efter flere års intensiv jagt, nu kan præsentere denne forrygende, spanske guitarkonge i Koncerthusets store sal, flankeret af sit eminente band -inklusiv flamenco-danser!

I de senere år har den spanske superguitarist skruet meget ned for antallet af turnéer - og især på vores breddegrader - så det er et scoop, at han vender tilbage til København.

Paco de Lucia står for mange som indbegrebet af spansk flamenco, men han er i virkeligheden også en stor fornyer af genren:

"I have never lost my roots in my music, because I would lose myself. What I have tried to do is have a hand holding onto tradition and the other scratching, digging in other places trying to find new things I can bring into flamenco"

Paco de Lucia

Flamenco i blodet
Lucia startede karrieren som 11-årig, og få år efter kom han med på turne med en flamenco-trup under ledelse af danseren Jose Greco. 18 år gammel (1965) udgav Lucia sit første album, og i årene der fulgte, udviklede han sin helt egen stil på guitaren. Resultatet var, at den unge spanier gradvist blev mere og mere kendt uden for sit hjemlands grænser, ikke mindst i USA hvor han i 1970 fik et regulært gennembrud i forbindelse med en sagnomspundet koncert i Carnegie Hall. Det var også i denne periode, at Lucia indledte sit mangeårige musikalske samarbejde med musikhistoriens største flamenco-sanger gennem tiderne - Camaron de la Isla.

Paco de Lucia har om nogen flamenco i blodet, men har dog aldrig afholdt sig fra at udforske andre genrer eksempelvis jazz og rock. I  1977 tog han initiativ til et særligt samarbejde med tre amerikanske instrumentkollegaer; Al Di Meola, John McLaughlin og Larry Corryell, hvilket bl.a. førte til en lang række spektakulære koncerter i amerikanske byer. En af disse blev foreviget på det nu legendariske album "Friday night in San Francisco" (1981).

I starten af firserne indledte Lucia et forrygende samarbejde med pianisten Chick Corea, og sidstnævnte har endda tilladt sig at "låne" spanierens band ved flere lejligheder, bl.a. i  forbindelse med en koncert i 2006 under Copenhagen Jazz Festival. Her mødte Corea simpelthen op med Paco de Lucia's musikere, som kvitterede med en af de mest forrygende koncerter i festivalens mangeårige historie. Det eneste der manglede den aften var såmænd manden fra Spanien med den magiske guitar...

Paco de Lucia: "There was a time when I was concerned about losing myself," he added, "but not now. I've realized that, even if I wanted, I couldn't do anything else. I am a flamenco guitarist. If I tried to play anything else it would still sound like flamenco."