Pernod Ricard

Pernod Ricard sælger lokale mærker for € 82 mio.

Pressemeddelelse   •   Feb 16, 2010 23:32 CET

Transaktionen omfatter:

  • Et mindre antal lokale spiritusmærker, herunder 1-Enkelt bitteren og O.P. Anderson akvavitten samt en række vine såsom Chill Out, Santa Christina og Santa Veta.
  • Tapperianlægget i Svendborg.
  • Logistikcenteret i Odense og et logistikcenter Årsta/Stockholm, Sverige.

Siden Pernod Ricards overtagelse af V&S forrige år har der pågået et arbejde med at kortlægge, hvilke mærker der passer ind i den overordnede koncernstrategi. Opgaven i Danmark lyder således på at koncentrere ressourcer og indsats omkring globale mærker såsom Absolut, Jameson, Havana Club og Ballantine’s sideløbende med de lokale bastioner Aalborg Akvavit og Gammel Dansk. Det er vurderingen, at de mærker der nu frasælges vil have bedre betingelser under en ny ejer.

”Dette er den rette beslutning for alle parter. Vi har i Pernod Ricard nogle internationale mærker, som vi virkelig tror på, og som vi nu kan arbejde meget mere målrettet med. Samtidig har vi i Aalborg Akvavit og Gammel Dansk to stykker dansk kulturarv, som vi er meget stolte af at stå bag. Også disse mærker vil nu kunne få endnu større opmærksomhed, og selvom vi naturligvis ikke kan afsløre vores konkrete planer, kan jeg forsikre om, at vi vil arbejde hårdt på fortsat at udvikle dem i Danmark og andre steder, hvor det kan give mening,” siger Jan Rose Pedersen, CEO for Pernod Ricard Denmark.   

Pernod Ricard har indgået langsigtede samarbejdsaftaler med Altia vedrørende fortsat tapning, produktion og logistiktjenester.  

Handlen vil først være endeligt gennemført efter godkendelse af konkurrencemyndigheder i blandt andet Sverige.

For yderligere information:

  • Olivier CAVIL / Communication VP, Tel: +33 1 41 00 40 90
  • Denis FIEVET / Financial Communication, Investor Relations VP, Tel: +33 1 41 00 41 71
  • Florence TARON / Press Relations Manager, Tel: +33 1 41 00 40 88
  • Annette Lew, Communication Manager, Tel: +45 32 32 90 90 or  Mobile : +45 26 27 67 91

De Danske Spritfabrikker er et paraplynavn under Pernod Ricard Denmark A/S og omfatter virksomhedens lokale brands Aalborg Akvavit og Gammel Dansk. Pernod Ricard Denmark er ejet af den franske Pernod Ricard-koncern, som er den ene af verdens to største spiritus- og vin­virk­som­heder. I Danmark er Pernod Ricard markedsleder med markedets bredeste sortiment, der spænder fra stærke internationale mærker som Absolut Vodka, Jameson whiskey, Havana Club rom og Jacob’s Creek vin til lokale klassikere som Aalborg Akvavit og Gammel Dansk.