DR Kommunikation

Peter Mygind er vært ved børnenes MGP

Pressemeddelelse   •   Feb 16, 2011 06:39 CET

Når de 10 finalister går på scenen i Ballerup Super Arena, bliver det en garvet vært med masser af skærm- og børnetække, der skal lede den store musikalske begivenhed. Peter Mygind der undervejs i showet får selskab af de kendte og elskede Ramasjang-figurer glæder sig til opgaven.

- Lige nu er jeg i fuld gang med forberedelserne. Jeg glæder mig til at møde alle deltagerne og sammen med dem og publikum binde et show sammen, som bliver husket for startskuddet på en musikalsk talentmæssig udvikling i børne- og musikkulturen tegn, siger Peter Mygind.

Tidligere på året besluttede DR, at MGP-konceptet skulle gennemgå en større modernisering. Ambitionen var, at flere børn rundt om i landet skulle have større og længere glæde af den årlige musikalske begivenhed. Og så ville DR gerne fokusere mere på processen i at skrive en sang i stedet for udelukkende at vurdere selve sangen.

Det nye koncept for MGP 2011 er blevet til i et tæt samarbejde mellem DR, KODA’s Skolekontakt, Dansk Artist Forbund (DAF) og kommunerne.

Showet
Det er første gang nogensinde, at MGP og Dansk Melodi Grand Prix afholdes på samme scene. Det bliver Ballerup Super Arena, der med en uges mellemrum lægger hus til begge de store begivenheder. De voksne kan se frem til det store show den 26. februar, mens børnene kan glæde sig til deres grande finale den 5. marts.

- Børnenes MGP handler om processen i at skabe musik og at finde glæden ved musikken. Det er sådan det hele starter – også for de voksne. Derfor er det fuldstændig oplagt at lade de to musikalske begivenheder udspille sig på samme scene med et særligt samspil mellem de voksnes og børnenes show," siger underholdningschef Jan Lundme.

De 10 sange

Chokit - Ta' dig nu sammen du (Aalborg)
Zak - Kan du føle den (Skanderborg)
Cooly Girly - Hvis jeg havde dig… (Ans)
Kastanie - Sara og Felicia (Valby)
Nina - Her ved mit klaver (Fuglebjerg ved Næstved)
Chestnut Avenue - Tro på dig selv (Farum)
Isabella - Rockstar (Ugerløse)
Emol feat. R-B-G - Vores verden (Gentofte og Hvidovre)
Chanlex - Min egen Maria (Hårby, Assens)
Joy Joy - Lattergas (Amager)

Billetsalg
Billetterne til MGP kan købes på posthuse og på www.billetnet.dk, telefon 7015 6565.