Philips

Philips CEO taler om bæredygtige innovationer ved to sessioner på Global Green Growth Forum 2012 i København

Pressemeddelelse   •   Okt 08, 2012 08:55 CEST

Philips vil præsentere sin overbevisning om, at investering i global, grøn vækst kan kickstarte den globale økonomi. Innovation kan vise vej ud af krisen.

København – Frans van Houten, Philips President & CEO, er en af hovedtalerne ved to sessioner på Global Green Growth Forum 2012 i København, som starter i dag. Frans van Houten vil tale om, hvordan vi kan vise vej ud af krisen gennem innovation.

Det første emne, der skal drøftes, er innovation for bæredygtige byer. I 2050 vil mere end 2/3 af jordens befolkning bo i byerne. Belysning står for 19 % af verdens elektricitetsforbrug, så hvad kan vi gøre for at imødegå denne udfordring? Det er muligt at opnå væsentlige besparelser, cirka 40 %, blot ved at skifte til energibesparende belysningsteknologi som f.eks. LED. På globalt niveau beløber besparelserne sig til 128 milliarder euro i reducerede elektricitetsomkostninger, 670 millioner tons CO2 eller hvad der svarer til 642 kraftværker.

Et andet emne i programmet er behovet for at overgå til mere effektive systemer i sundhedssektoren. I dag er mere end 900 millioner mennesker i verden over 60 år. Tallet vil stige til 2,4 milliarder i 2050. Det betyder, at vi står over for en krise i sundhedssystemet, men det er der løsninger på.

Det offentlige kan implementere teknologier, som kan hjælpe seniorer med at bevare deres uafhængighed og engagement, to centrale elementer til at sikre en bedre oplevelse af det at blive ældre. Et eksempel er at øge patientens medbestemmelse ved at flytte sundhedsplejen fra hospitalet til hjemmet. Som eksempel kan nævnes teknologier, som kan hjælpe mennesker i risikogrupper, eller som har kroniske lidelser, f.eks. udstyr til monitorering af fald, tele-overvågningssystemer og medicinske nødkaldstjenester.

Frans van Houten vil tale om betydningen af lederskab både i den offentlige og den private sektor for at øge den bæredygtige innovation. Han vil argumentere for, at vi skal betragte de aktuelle udfordringer i det økonomiske klima som en mulighed for at investere i løsninger, som både vil forbedre menneskers liv og øge den økonomiske vækst.

– Investering i innovation for at gøre verden mere bæredygtig kan kickstarte den globale økonomi. Det er vigtigt, at regeringer arbejder tæt sammen med den private sektor for at fjerne barrierer og forhindringer for grøn vækst. Det er 3GF en platform til, og det glæder mig at se flere regeringer inkorporere bæredygtig udvikling i deres økonomiske politik, siger Frans van Houten, CEO Royal Philips Electronics.

Undersøgelser af muligheder for grøn vækst fra OECD, UNEP og Verdensbanken konkluderer, at der indtil 2030 kan tjenes flere billioner dollars ved at ”blive grøn”.

Hvis du ønsker yderligere information, kan du kontakte:
Käthryn Cars, Corprorate Communications Nordic
Tlf.: +46 708 32 20 22
E-mail: Kathryn.cars@philips.com

Om Global Green Growth Forum 2012
Forummet er en platform for at udvide og udvikle offentligt-privat samarbejde om bio-baseret vækst, energiudnyttelse, økonomi, grønne vækstbyer, bæredygtig handel, vand og transformering af forsyningsnettet. Mere information om 3GF

Om Royal Philips Electronics
Royal Philips Electronics, Holland (NYSE: PHG, AEX: PHI), er en global koncern med et bredt sortiment af produkter til sundhed og velvære med fokus på at forbedre menneskers livskvalitet via kontinuerlig innovation. Philips er førende i verden inden for produkter til sundhed og velvære samt livsstil og teknologi, og tilbyder produkter, tjenester og tekniske løsninger med mennesket i fokus og i overensstemmelse med varemærkeløftet ”sense and simplicity”. Philips har hovedsæde i Holland og har over 122.000 ansatte i flere end 100 lande. Med en årsomsætning på EUR 22.6 mia. i 2011 er koncernen markedsleder inden for medicinsk udstyr til billeddiagnosticering af hjertesygdomme og akut patientovervågning, energieffektive belysningsløsninger, husholdningsapparater og produkter til personlig pleje samt forbrugerelektronik med en stærk førerposition inden for barbermaskiner, trimmere, bærbare underholdningsprodukter og el-tandbørster.