Philips

Philips styrker sin position på anæstesimarkedet med overtagelsen af Dameca

Pressemeddelelse   •   Mar 09, 2011 09:25 CET

Amsterdam, Holland, og København, Danmark – Royal Philips Electronics (AEX: PHI, NYSE: PHG) har i dag offentliggjort overtagelsen af Dameca, en global udbyder af anæstesiapparater og andet operationstilbehør. Overtagelsen er et vigtigt skridt i implementeringen af Philips strategi for at udvide sin portefølje med integrerede, avancerede anæstesiløsninger.

Sammen med Philips ekspertise og veletablerede position inden for patientmonitorering, systemer til interventionsbilleddiagnostik og kliniske informatikløsninger udvider Dameca yderligere Philips aktuelle portefølje og giver innovationsmuligheder inden for anæstesirelateret klinisk beslutningssupport. Philips udbyder i øjeblikket anæstesiapparater i udvalgte lande gennem Dixtal Medical, som Philips erhvervede i 2008.

”Overtagelsen af Dameca understreger Philips vækststrategi og ambition om at udvide vores tilbud inden for anæstesibehandling ved at forene vores styrker inden for patientmonitorering, behandling og klinisk informatik,” siger Steve Rusckowski, CEO for Philips Healthcare. ”Damecas anæstesiapparater er et vigtigt supplement til vores aktuelle operationsportefølje og vil gøre os i stand til at tilbyde en integreret løsning, som vil forenkle det kliniske arbejdsflow, forbedre vores kunders bundlinje og hjælpe med at give bedre patientbehandling.”

Dameca blev grundlagt i 1947. Virksomheden har hovedkvarter i København og er en privatejet virksomhed med cirka 70 medarbejdere. Damecas aktuelle produktsortiment omfatter anæstesiapparater, sengestuepaneler, søjle- og brosystemer, flowmålere, patientsug og andet tilbehør. Virksomheden benytter direkte salgskanaler i de nordiske lande og betjener mere end 60 lande globalt gennem forhandlere. Der foreligger ingen oplysninger om overtagelsens økonomiske betingelser.

_________________________________________________________________

Philips Healthcare Anesthesiology

Royal Philips Electronics of the Netherlands (NYSE: PHG, AEX: PHI) er et vidtspændende firma inden for helse og velvære, der fokuserer på at forbedre menneskers liv gennem relevante nyskabelser. Som verdensleder inden for healthcare, livsstil og belysning, integrerer Philips teknologi og design i løsninger med mennesket i centrum, baseret på grundlæggende viden om forbrugerne og varemærke-løftet ”sense and simplicity”. Hovedkontoret ligger i Holland, og Philips har mere end 119.000 ansatte i flere end 60 lande. Med en årsomsætning på 25,4 milliarder euro i 2010 er koncernen markedsførende inden for hjertebehandling, akutbehandling og hjemmepleje, energieffektive belysningsløsninger og nye belysningsapplikationer samt livsstilsprodukter, der skaber velvære og glæde. Philips har en stærk førerposition inden for FlatTV, shaving og grooming til mænd, bærbar underholdning og tandpleje.
Nyheder fra Philips findes på www.philips.dk/presse

Följ oss också på:

Youtube

Flickr