Zinuss

Plantronics Voyager 6200 UC - En rigtig amerikaner kommer til landet

Pressemeddelelse   •   Jan 24, 2018 15:52 CET

I det store land mod vest har bærestilen ”neckband headset” længe været ekstremt populær. Trådløs frihed er en åbenbar rettighed i the land of the free. Hvordan det i virkeligheden går med den højt besungne frihed i USA generelt, har vi ikke tænkt os at vurdere her og nu, men vi kan i det mindste love, at Voyager 6200 vil bidrage til vores personlige frihed fra støj, dårlig kommunikation, gentagelser, ubesvarede opkald, og tabte headset.

Og denne uafhængighedserklæring hviler endda let på skuldrene: Den vejer kun to ounces, eller 54 gram, selvom den indeholder alt det, vi, folket, behøver.

Plantronics Voyager 6200 UC giver dig en fantastisk stereolyd, når du vil læne dig tilbage og synke ind i din yndlingsmusik. Hvis du samtidig har behov for at fokusere på trafikken på Highway 1, skal du bare tage èn øretelefon ud for at følge med i, hvad der sker omkring dig.

Og hvis du vil holde en samtale face-to-face med en kollega eller medpassagerer, tager du bare begge øretelefoner ud af ørene, men uden at skulle lægge dit headset fra dig, og risikere at det forsvinder. Mere fleksibelt kan det næsten ikke være.

En næsten helt uamerikansk nakkebøjle

Øretelefonerne er placeret på en let og diskret, næsten helt uamerikansk, nakkebøjle, der hænger komfortabelt, og som også kan skjules endnu mere, da den sidder godt under en krave, et tørklæde eller Abraham Lincolns skæg. Den smarte bøjle har en intuitiv kontrolstation, hvor du kan styre de vigtigste funktioner, såsom at besvare og lægge på, justere lydstyrken og afspille, pause og springe mellem dine bedste evergreens i spillelisten.

Derudover vibrerer den også diskret ved opkald, hvis du holder pause og har begge ører fri. Så du mister aldrig et opkald, uanset hvor du er, og hvad du laver.

Med en trådløs rækkevidde på ca. 100 feet, 30 meter, og en batterilevetid der med 16 timer nemt holder fra a.m. til p.m., er din mobilitet sikret til en hel aktiv og kommunikativ arbejdsdag.

På hovedbøjlen sidder der også hele fire støjreducerende mikrofoner af høj kvalitet, der effektivt fanger din stemme, og intet andet. Dine kunder og samtalepartnere kan ikke høre, om du arbejder, så svedet drypper på kontoret, eller om du venter på den perfekte stillehavsbølge med et surfbræt og en kølig Budweiser på stranden.

Men selv den mest mobile medarbejder sidder nogen gange ved sin pc og arbejder. Med en USB-dongle har du uforstyrret kontakt mellem dit headset og din computer. Og selvfølgelig kan du være koblet til både computeren og din smartphone på samme tid, så du ikke mister vigtige opkald, selvom du er dybt fokuseret på arbejde og musik, eller endda et computerspil.

For på grund af den sublime lyd tør vi godt at sige, at dette er et headset, der kan tilfredsstille selv den mest kræsne gamer, uden at du bliver tung i hovedet efter en hel nats all American guns’n’glory foran din 40 tommers 4K monitor.

Et perfekt interstate-headset skal selvfølgelig også kunne pakkes ned og opbevares sikkert på rejsen. Derfor medfølger et praktisk etui, uden at det koster en eneste dollar ekstra. Det kalder vi value-for-money.

Og sidst men ikke mindst har Plantronics selvfølgelig ikke sjusket med dine ørers personlige sikkerhed. Med SoundGuard er du beskyttet mod skadeligt høje lyd og mod overbelastning under langvarig aktiv brug. 

So just bring it on!

Zinuss er en dansk webshop, der leverer headset, konferenceudstyr og diktafoner billigt, hurtigt og nemt til professionelle i hele Danmark.