Semler Holding

Porsche præsenterer Porsche 911 Carrera GTS

Pressemeddelelse   •   Sep 16, 2010 10:54 CEST

Med en maksimal effekt på 408 hk, enestående køredynamik og en fremhævet sportslig attitude, placerer den nye Porsche 911 Carrera GTS sig elegant i toppen af 911 Carrera model-serien. 23 hk mere end Porsche 911 Carrera S gør, at Porsche 911 Carrera GTS - der kommer både som coupé og cabriolet - indsnævrer springet op til Porsche 911 GT3 med 435 hk. De ekstra kræfter er dog ikke fremavlet på bekostning af de økonomiske fordele. Takket været Porsche Intelligent Performance bruger den nye Carrera-topmodel ikke mere brændstof end den almindelige Porsche 911 Carrera S. Den nye Porsche 911 Carrera GTS får verdenspremiere i forbindelse med den internationale biludstilling i Paris.

Unikt i Carrera-familien, kombinerer Porsche 911 Carrera GTS det 44 millimeter bredere karrosseri fra 911 Carrera 4 samt en bredere sporvidde med det klassiske baghjulstræk. Af andre eksklusive kendetegn for modellen kan nævnes 19" RS Spyder fælge med centermøtrik, lakeret i glinsende sort og monteret med 305/30 ZR 19 på bagakslen.

Andre modelunikke features inkluderer SportDesign forkofanger, hvor spoilerkanten er lakeret sort, specielle sideskørter, også lakeret i sort, ligesom mellemsektionen mellem de to ydreplacerede udstødningsrør også er lakeret sort. I kombination med den standardmonterede interiør option "black Alcantara", er midtersektionen af de to sportssæder betrukket med sort alcantara. Den sportslige kabine domineres af farven sort og der benyttes ligeledes alcantara på det tre-egeret sportsrat samt på gearstangen og håndbremsen.

Den nye Porsche 911 Carrera GTS deler motor med Porsche 911 Sport Classic. Den 3,6-liters boxermotor yder således 408 hk takket været flere optimeringer samt en ny sportsudstødning. Det maksimale drejningsmoment er 420 Nm ved 4.200 o/min. Standard kommer Porsche 911 Carrera GTS med seks-trins manuel gearkasse, men kan også bestilles med Porsches anerkendte dobbeltkoblingsgearkasse PDK. Accelerationstiden fra 0-100 km/t for en Porsche 911 Carrera GTS med manuelt gear og Sport Chrono pakke er 4,3 sekunder, mens versionen med PDK-gear klarer samme opgave på 4,2 sekunder. Topfarten er 306 km/t.

Porsche 911 Carrera GTS kan allerede nu bestilles hos Porsche Center Jylland og Porsche Center Sjælland med levering i december.