Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Praktiserende læger

Pressemeddelelse   •   Nov 25, 2010 09:51 CET

Du kan frit skifte til en praktiserende læge, der har åbent for tilvalg. Adgangsforhold for handicappede og mulighed for e-konsultation kan også havde indflydelse på dit valg.

Her kan du finde en række links, der kan hjælpe dig, hvis du vil vide mere om at skifte læge.

Du kan finde en liste over læger, der er åbne for tilgang, på borger.dk eller hos kommunen.

Se listen over læger på borger.dk.

På sundhed.dk finder du en overskuelig søgefunktion, hvor du kan finde en læge alt efter, hvilken kommune, køn, alder, mulighed for e-konsultation mm., du ønsker.

Søg efter læge på sundhed.dk.

Lægens konsultation skal normalt ligge inden for en bestemt afstand af din bopæl. I København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby Kommune er grænsen 5 kilometer. I landets øvrige kommuner er grænsen 15 kilometer.

Hvis du ønsker en læge, som har praksis længere væk, skal du have lægens skriftlige accept af, at lægen er villig til at tage på sygebesøg.

Det er gratis at skifte læge, hvis det sker i forbindelse med flytning, eller hvis din læge lukker sin praksis. Du kan dog altid skifte læge mod at betale for et nyt sundhedskort. Det koster 170 kr.

Du skifter læge igennem din bopælskommune eller via borger.dk.

Skift læge på borger.dk.