Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Presseinvitation

Pressemeddelelse   •   Sep 08, 2010 10:18 CEST

Kom til debatdag om sund og lækker hurtig-mad i Danmark

Hurtig-mad eller Fast Food er blevet et fast element på danske forbrugeres menukort. Flere og flere danskere vælger i en travl hverdag den nemme måltidsløsning enten fra supermarkedets kølediske, på den lokale restaurant eller på farten gennem landet i bil, tog eller fly. Men hvordan ser dagens udbud ud, og hvem gør brug af det?

Fødevareminister Henrik Høegh sætter nu med en debatdag gang i en indsats for at få et større udbud af bedre, sundere og mere velsmagende hurtig-mad til en rimelig pris.

”Målet er, at forbrugere, erhverv og myndigheder sammen kan sætte nye standarder for hurtig-maden og dermed gøre det nemmere at få et hurtig og lækkert aftenmåltid med god samvittighed – også på en helt almindelig travl tirsdag aften,” siger fødevareminister Henrik Høegh.

Fødevareministeren inviterer den 13. September 2010 til debatdag om fremtidens politik på hurtig-madsområdet, hvor en lang række aktører, virksomheder, organisationer og interessenter er inviteret til at komme med deres bud på, hvordan vi kan sætte nye standarder for maden på farten i Danmark.

Pressen er velkommen til arrangementet.

En forbrugerindragende kampagne skal i efteråret indsamle forbrugernes input til fremtidens hurtig-mad, hvorefter fødevareministeren, med input fra debatdagen og fra forbrugerne, vil tage nye initiativer på området.

Debatdagen afholdes:
Mandag den 13. september 2010 kl. 10 – 16.
På Restaurant Ketchup i Tivoli
(hovedindgangen til Tivoli)
Vesterbrogade 3
1630 København V

For tilmelding:
Fuldmægtig Louise Stenstrup, lsca@fvm.dk, 33923487


For kontakt til fødevareministeren:
Pressesekretær Thor Seierø: 2091 5901