Miljøministeriet

PRESSEINVITATION: HKH Kronprinsesse Mary og miljøminister Karen Ellemann markerer 10. skovhjælperprojekt for udviklingshæmmede

Pressemeddelelse   •   Nov 04, 2010 20:10 CET

Miljøministeriet har sammen med flere kommuner iværksat en række fælles projekter for udviklingshæmmede, hvor de aktiveres ved at løse opgaver i naturen og i forhold til publikum i de danske statsskove. Nu bliver etableringen af det 10. af disse skovhjælperprojekter markeret ved et arrangement med deltagelse af HKH Kronprinsesse Mary og miljøminister Karen Ellemann (V).

Miljøministeriet har sammen med flere kommuner iværksat en række fælles projekter for udviklingshæmmede, hvor de aktiveres ved at løse opgaver i naturen og i forhold til publikum i de danske statsskove. Nu bliver etableringen af det 10. af disse skovhjælperprojekter markeret ved et arrangement med deltagelse af HKH Kronprinsesse Mary og miljøminister Karen Ellemann (V). Markeringen finder sted ved Skov- og Naturstyrelsens naturcenter, Boserupgaard

Mandag 8. november kl. 14.00-15.00 i Boserup Skov ved Roskilde
Boserupgaard er udgangspunkt for det senest etablerede skovhjælperprojekt.

Pressen bedes ankomme i god tid og absolut senest 15 minutter før arrangementet begynder. Det vil sige, at pressen skal være ankommet til Boserupgaard senest kl. 13.45. Bemærk at det tager ca. 5-10 min. at gå fra parkeringspladsen til Boserupgaard.

Af hensyn til planlægning af arrangementet er tilmelding påkrævet inden fredag d. 5. november kl. 12. Tilmelding skal ske til skovfoged Kjeld Jensen på tlf. 59 32 80 16 / 20 48 88 72 eller e-mail kej@sns.dk

Tidsplan:
13.45 (Seneste) Ankomst af pressen til Boserupgaard
14.00 HKH Kronprinsessen ankommer
14.15 Miljøminister Karen Ellemann holder tale
14.20 Roskildes borgmester Poul Lindor Nielsen holder tale
14.25 HKH Kronprinsessen overrækker hver enkelt skovhjælper et personligt navneskilt
14.30 Fremvisning af samarbejdet mellem skovhjælper og børnehave samt skovhjælper og skolebørn
15.00 Kronprinsessen forlader stedet. Herefter vil der være mulighed for interviews med miljøminister Karen
Ellemann, borgmester Poul Lindor Nielsen, skovhjælpere og medarbejdere

Kørselsvejledning:
Der er indkørsel fra Boserupvej overfor Lerbækgaard i den vestlige del af Boserup Skov. Følg grusvejen til parkeringspladsen i skovbrynet hvorfra en vej på højre hånd vil føre dig til Boserupgaard Naturcenter på gåben.
Se kort over skoven her