Miljøministeriet

PRESSEINVITATION: Indvielse af Nationalpark Vadehavet

Pressemeddelelse   •   Okt 12, 2010 11:42 CEST

Miljøminister Karen Ellemann (V) inviterer pressen til indvielse af Nationalpark Vadehavet. Nationalparken bliver den største i Danmark og ligger i et af Europas vigtigste naturområder. Indvielsen foretages af Hans Kongelige Højhed Prins Joachim og fejres med en stor folkefest under overskriften ’Mellem natur og menneske’.

I forbindelse med indvielsen i Ribe vil der blandt andet være musik, boder med lokale fødevareprodukter, konkurrencer, historiefortælling, taler, fårehunde, vikingeskibe, vadehavskunst, nationalpark-pandekager og aktiviteter for hele familien. Samtidig vil Hans Kongelige Højhed Prins Joachim præsentere logoet for Nationalpark Vadehavet.

Dato og tidspunkt:
Lørdag den 16. oktober kl. 10.30 - 14.30

Sted:
Hovedengen i Ribe, Sct. Peders Gade, 6760 Ribe

Parkeringsforslag:
Ved vandrehjemmet Danhostel Ribe, Sct. Peders Gade 16, 6760 Ribe eller nordøst for Hovedengen ved Seminarievej, Plantagevej eller Moltkes Allé.

Find oversigtskort og praktiske informationer om indvielses-arrangementet i Ribe.

Interview med miljøminister Karen Ellemann vil af praktiske årsager primært finde sted i tidsrummet 11.05 til 11.45 på Hovedengen i Ribe.
For forhåndsaftaler kontakt pressemedarbejder Thomas Hag i løbet af ugen eller på åbningsdagen, thh@mim.dk, tlf.: 72 54 60 41 el. 22 48 10 30.

Journalister eller fotografer med behov for at se og opleve dele af Nationalpark Vadehavet inden åbningen lørdag, kan kontakte Skov- og Naturstyrelsen for praktisk hjælp og forslag til ture.

Presserum på vandrehjem
På åbningsdagen stiller Miljøministeriet et presserum til rådighed for journalister og fotografer fra kl. 08 til kl. 19. Presserummet er placeret i vandrehjemmet Danhostel Ribe, Sct. Peders Gade 16, 6760 Ribe. Her vil der være mapper med pressemateriale, adgang til trådløst internet (koder udleveres i receptionen) samt kaffe, kage og sodavand. Du kan finde info om Danhostel Ribe på www.danhostel-ribe.dk

Samme dag som folkefesten i Ribe vil der blive holdt yderligere tre indvielses-arrangementer i nationalparken, som miljøministeren også deltager i. De tre arrangementer foregår i/på:

1. Rømø:’Naturen er den bedste legeplads’. Tidspunkt: Kl.: 9.00 - 11.00. Sted: Tvismark Plantage ved Grillhytten, Vesterhavsvej, 6792 Rømø - klik her for oversigtskort og flere oplysninger om arrangementet.

2. Fanø:’Storm, Vejr og Vind’. Tidspunkt: Kl. 12.30 - 17.30. Sted: Havnen i Nordby, Langelinie, 6720 Fanø - klik her for oversigtskort og flere oplysninger om arrangementet.

3. Ho Bugt:’Vindue til Vadehavet’. Tidspunkt: Kl. 13 - 17. Sted: På engen ved Kroen, Hovej 34, 6857 Blåvand - klik her for oversigtskort og flere oplysninger om arrangementet.

Miljøministeren vil kun i begrænset omfang kunne deltage i interviews på Rømø, Fanø og ved Ho Bugt.

Links:
Besøg hjemmesiden for Nationalpark Vadehavet
Besøg hjemmesiden for Danmarks nationalparker

Yderligere oplysninger:
Thomas Hag, pressemedarbejder, Miljøministeriets departement, thh@mim.dk, tlf.: 72 54 60 41 el.  22 48 10 30
Tanja Holmberg, projektleder, Skov- og Naturstyrelsen, tlf.: 72 54 23 12 el. 28 69 27 43
Søren Rask Jessen, naturvejleder, Skov- og Naturstyrelsen, tlf.: 73 51 44 63 el. 20 30 41 39