www.drømmemoreffekten.dk

Prisuddeling på Mors Dag

Pressemeddelelse   •   Apr 15, 2013 21:46 CEST

Mors dag nærmer sig og i år kåres Årets Mor, som alle kan være med til at nominere.

”Der er så mange skønne mødre i Danmark, der kunne fortjene en hyldest”, siger mødrecoach og forfatter Eva Andrea Ditlefsen, der har stiftet Mors Dags Prisen.

”Det kan være en mor der har overkommet noget særligt, har betydet noget specielt for dig eller gjort verden til et bedre sted, på sin helt egen måde”, forklarer hun videre.

Årets Mor skal forkæles

Årets mor bliver overrasket midt i hverdagen, med den smukke mors dags statuette, blomster og en særlig gave.

 Prismodtageren får nemlig et gavekort med overnatning for to, på Hotel Kong Arthur, samt massage hos Ni´mat Spa.

”Jeg tror enhver mor ville være lykkelig for et pusterum og lidt forkælelse, så derfor følger denne gave med prisen”, siger Eva Andrea Ditlefsen.

Inspirerende historier

”Der er allerede begyndt at strømme nomineringer ind, og det er både rørende og opløftende læsning. Hold da op, hvor er der mange vidunderlige mødre i Danmark”,  lyder det med et smil fra mødrecoachen.

Sidste år kom inspirationen til at stifte Mors Dags Prisen.

”Jeg holdt Mors Dags Event i Idrættens Hus for 200 mødre, og op til dagen ramte det mig pludselig som et lyn: Vi burde have en pris til ÅRETS MOR!”, fortæller Eva Andrea Ditlefsen.

Alle kan nominere

I år foregår nomineringen online. Alle kan skrive og nominere den mor de synes fortjener prisen, med nogle hjertevarme ord.

Den 28. April er sidste frist for indsendelse af nomineringer til evaandrea@drommemoreffekten.dk

Eva Andrea Ditlefsen er forfatter af DrømmemorEffekten (2011), foredragsholder og mødrecoach med ekspetise i store familier.

I sit arbejde hjælper Eva mødre med at give slip på stress og skabe det liv de drømmer om for sig selv og sin familie, gennem bevidst nærvær og autenticitet.

Som ekspert i store familier stiller Eva Andea Ditlefsen op til relevante interviews (Senest i Fyns Stiftstidende, TV2øst og Alt for damerne)

www.drømmemoreffekten.dk
mail: evaandrea@drommemoreffekten.dk
tlf: 60 45 27 60