VillaHus.dk

Produkter skabt af de mest anerkendte arkitekter i Europa

Pressemeddelelse   •   Apr 05, 2019 10:09 CEST

13 arkitekter og designere

Villehus er stolt forhandler af produkter fra designerbrandet d line. Det fascinerende ved d line er, at produkterne er designet af en række af de mest anerkendte arkitekter og designere i Europa. Faktisk indeholder d lines sortiment en bred vifte af dørhåndtag og dørgreb, som er designet af hele 13 forskellige arkitekter og designere. Af de mest kendte kan nævnes Arne Jacobsen og Knud Holscher, der hver især har skabt ikoniske greb, der er kendt og anerkendt i hele verden. I denne artikel vil vi dog fokusere på dørgreb fra tre andre designere fra d line, der fortjener mindst lige så meget opmærksomhed som Arne Jacobsen og Knud Holscher.

Henning Larsen:

Henning Larsen var en dansk arkitekt, der blev uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole i København i 1952. Han underviste som professor på selv samme skole fra 1968 til 1995. I 1959 etablerede Henning Larsen Henning Larsens Tegnestue, som er særligt kendt for sit moderne design af møbler, lamper og bygningskomponenter.

Henning Larsens ikoniske dørgreb blev designet i 1996 af Hennings Larsens Tegnestue. Målet med grebet var at skabe et produkt, der var enkelt, elegant og med en smal profil. Dørgrebet er at finde i en lang række bygninger som bl.a. Nordeas hovedkontor i København, Roskilde Universitet og i Operaen.

Produkter fra Henning Larsen

Annelise Bjørner:

Annelise Bjørner grebet er indbegrebet af ikonisk, dansk design. Dørgrebet blev lanceret i 1972, men var originalt designet som en del af Bjørners uddannelsesforløb på Kunstakademiets Arkitektskole. Formålet med grebet var at udtrykke dets funktion i en elegant og klassisk form, der blev båret frem af en kombination af veldefinerede kurver og lige overflader.

Kunstner og designer Annelise Bjørner demitterede fra Kunstakademiets Arkitetskole i 1957 og har siden da designet et væld af bl.a. møbler og smykker.

I 1968 modtog hun den anerkendte Eckersberg Medalje, som også er modtaget af designere som Arne Jacobsen.

Produkter fra Annelise Bjørner

Jean Nouvel: 

Jean Nouvel er en fransk arkitekt, der er kendt for at arbejde med værker, som indeholder en modsatretning, da de på den ene sige kan siges at smelte sammen med omgivelserne, men på den anden side altid fanger øjet og tiltrækker opmærksomhed. Nouvel har bl.a. skabt arkitektoniske værker som Det Arabiske Institut og Operahuset i Lyon. I 2008 modtog Jean Nouvel Pritzker-prisen, som ofte kaldes arkitekturens Nobelpris.

Jean Nouvel har også givet sig i kast med boligindretningsdetaljen. Her er hans dørgreb et af de mest anerkendte eksempler. Det smukke greb, der kan minde om to dyrehorn, er oprindeligt designet til DR Byens Koncertsal i København.

Produkter fra Jean Nouvel

Hos VillaHus har vi en forkærlighed for personlig boligindretning. Vi mener nemlig, at din bolig er med til at fortælle historien om, hvem du er. Vi har en helt særlig passion for indretningsdetaljen, og derfor har vi specialiseret os i eksklusive dørgreb, dørhåndtag, dørhammere, dørstoppere og andre beslag til dit hjem.

På vores webshop kan du lige nu finde mere end 1.600 smukke, elegante og fantasifulde indretningsprodukter, der alle forskønner dit hjem på sin helt egen måde. Desuden har vi åbnet vores showroom i hjertet af København, hvor du kan opleve op mod 400 af vores produkter. Vi ved nemlig hvor vigtigt, det er for dig at kunne opleve produkterne fysisk. Herudover sætter vi en ære i at møde vores kunder ansigt til ansigt, så vi altid kan sikre den rådgivning og vejledning, den enkelte har brug for.