Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Prøvepakker og prøveabonnementer

Pressemeddelelse   •   Okt 19, 2010 22:13 CEST

Når du bestiller en prøvepakke eller et prøveabonnement, bør du læse tilbuddet grundigt og være opmærksom på, hvad du forpligter dig til. Ofte er det sådan, at du med bestillingen, faktisk tegner et abonnement.

Ofte er det sådan, at du med bestillingen af en prøvepakke, faktisk tegner et abonnement – altså siger ja til et medlemskab, som indebærer løbende levering af yderligere forsendelser.

Der findes mange tilbud på internettet, der umiddelbart ser gode ud, men de kan være svære at gennemskue på forhånd. Forbruger Europa har samlet et stort tema om prøvepakker og prøveabonnementer, hvor du får en række gode råd, så du kan styre uden om nogle af de problemer, der kan opstå.