KommunikationsGruppen A/S

Q8 bekæmper fartsyndere på de danske landeveje

Pressemeddelelse   •   Okt 18, 2010 13:57 CEST

Over 200 mennesker dræbes hvert år på de danske landeveje. Dette tal kan sættes markant ned, hvis hastighedsgrænserne overholdes.  Derfor deltager Q8 aktivt i den landsdækkende "Mit Hjem - Din Fart?" kampagne, som gennemføres i øjeblikket

Hvert år dræbes i gennemsnit 200 mennesker, og over 2.300 kommer til skade på de danske landeveje. Det svarer til, at 2/3* af alle trafikdrab i Danmark sker på landevejene. 725.000 mennesker bor i de danske landdistrikter med landeveje, hvor de mange trafikdrab og trafikulykker foregår

Da Q8 blev informeret om de store ulykkestal på landevejene, gik olieselskabet straks sammen med Rådet for Sikker Trafik for at skabe en landsdækkende kampagne, der fokuserer på de mange, som kører for stærkt på de danske landeveje.

Kampagnen "Mit Hjem - Din Fart" kører i øjeblikket og frem til den 26. oktober over hele landet. Den involverer Rådet for Sikker Trafik, Q8, De Regionale Færdselssikkerhedsudvalg, politiet samt en række danske kommuner.

Q8 har selv en central rolle i kampagnen. Det er således på Q8s 176 servicestationer landet over, at man skal hente og aflevere sine kuponer og brochurer, hvis man vil deltage i ”Mit Hjem - Din Fart" kampagnens konkurrencer***. Både voksne og børn kan være med, og der er store præmier at vinde.

75 menneskeliv kunne reddes hvert år
Rådet for Sikker Trafik har udregnet, at to ud af tre trafikdrab* sker på landevejene. Trafikdrabene skyldes som oftest for høj fart.

Øges hastigheden fra de 80 km i timen, man normalt må køre på landeveje, til f.eks. 93 km i timen, fordobles risikoen* for at ende i en dødsulykke. Og hvis alle overholdt fartgrænserne på landevejene, kunne 75 menneskeliv* reddes om året.

"Landevejene, der ofte ser utrafikerede og øde ud, lokker alt for mange trafikanter til at køre for stærkt. Trafikanterne tænker ikke på, at der kan komme mennesker, dyr, biler, busser, cyklister eller landbrugskøretøjer ud fra de små sideveje og fra ejendommene, der er placeret langs landevejene,"  siger direktør Helle Dahlgren Skov fra Q8.

Naturligt for Q8 at være med
For Q8 er deltagelsen i "Mit Hjem - Din Fart?" kampagnen er naturligt led i virksomhedens Mission Omtanke**** strategi. Mission Omtanke gennemstrømmer alle de aktiviteter, som Q8 gennemfører over for kunder, medarbejdere, trafik, klima, miljø og samfundet.

"Vi er hver uge i kontakt med omkring 1 million kunder - heraf rigtigt mange bilister og andre trafikanter. Derfor er det helt naturligt for os, at vi deltager i kampagner, der øger trafiksikkerheden på de danske veje," forklarer Helle Dahlgren Skov.

Store forskelle mellem landsdelene
På landsplan er 1.024 personer i de seneste fem år blevet dræbt i 8.836 trafikuheld på de danske landeveje. Totalt ser er 11.780 mennesker kommet til skade i landevejstrafikken.

Tallene svinger meget fra landsdel til landsdel: F.eks. er det næppe overraskende, at de største antal dræbte, tilskadekomne og trafikuheld skeri Østjylland, Midt- og Vestjylland og Nordjylland. Det er områder med få byområder og mange landeveje. ¨

Omvendt ligger København og omegn lavt i statistikken fordi der kun er få landeveje, men mange byveje og motorvejen i hovedstadsområdet.

Antal trafikuheld og trafikdræbte på danske landeveje 2005 til 2009

Region/landsdelAntal trafikuheldAntal dræbteAntal personskaderFyn76282991Syd- og Sønderjylland1.2581401.667Østjylland1.6342272.123Midt- og Vestjylland1.5891812.193Nordjylland1.5611582.180Sjælland inkl Bornholm**1.2411501.656Hovedstaden79186970Hele landet8.8361.02411.780

Kilde: Vejdirektoratet og Rådet for Sikker Trafik 2010.

* Tal udregnet af Rådet for Sikker Trafik

** Tallene for Bornholm alene er 107 trafikuheld,  4 trafikdræbte og 160 tilskadekomne på øens landeveje i perioden 2005 til 2009.

*** "Mit Hjem - Din Fart?" konkurrencen for voksne omfatter bl.a. en trafik-quiz, hvor hovedpræmien er ét års brændstofforbrug ganske gratis. Den tilsvarende konkurrence for børn bygger på, at de skal tegne deres bud på verdens bedste vej. Her er hovedpræmien et gavekort til Lalandia til en værdi af 10.000 kr. Se mere herhttp://www.q8.dk/da/Service/Om+Q8/Partnerskaber/Sikker+Trafik/Mit+Hjem+-+Din+Fart.aspx?intcmp=sikkertrafik

**** Ud over det tætte samarbejde med Rådet for Sikker Trafik ses Q8s Mission Omtanke strategi bl.a. i Q8s underskrivelse af European Road Safety Charter, Q8s medlemsskab af Hold Danmark Rent initiativet og Q8s støtte til Røde Kors' Landindsamling og "Red Flere Liv" kampagne over for danske fodboldklubber,

Se mere om kampagnen på http://www.sikkertrafik.dk/konkurrence oghttp://www.q8.dk/da/Service/Om+Q8/Partnerskaber/Sikker+Trafik/Mit+Hjem+-+Din+Fart.aspx?intcmp=sikkertrafik

Nærmere oplysninger:
Kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff
Kuwait Petroleum (Danmark)  A/S
Telefon: 45 99 21 71
Mobiltelefon: 40 94 27 06
E-mail: jysn@Q8.dk

Forslag til billedtekster:

Foto 1
Medarbejderne på Q8s servicestationer landet over markerer tydeligt, at de støtter den aktuelle fartkampagne, der skal få trafikanter til at sænke tempoet på danske landeveje.

Foto 2
"Landevejene, der ofte ser øde og utrafikerede ud, lokker alt for mange trafikanter til at køre for stærkt," siger direktør Helle Dahlgren Skov fra Q8.

((Billederne er til redaktionens fri anvendelse))