Radikale Venstres Folketingsgruppe

Radikale Venstres Folketingsgruppe - R: Manu Sareen indtræder i Folketingsgruppen

Pressemeddelelse   •   Nov 29, 2010 11:10 CET

Manu Sareen indtræder i den radikale folketingsgruppe fra årsskiftet og tre måneder frem som suppleant for Lone Dybkjær, da hun skal opereres for en dårlig hofte og efterfølgende genoptrænes. Manu Sareen overtager således ordførerskaberne inden for sundhed, ligestilling og retspolitik.

”Jeg ønsker Manu Sareen velkommen i gruppen og ønsker i samme åndedrag Lone Dybkjær held og lykke med operationen og den efterfølgende genoptræning,” siger Margrethe Vestager, gruppeformand for Radikale Venstre.

”Manu Sareen er en god politiker, så jeg er sikker på, han viderefører det politiske solide arbejde, Lone Dybkjær er kendt for. Manu Sareen er et godt eksempel på de mange talentfulde radikale folketingskandidater, som står klar til at gribe chancen, når den byder sig,” siger Margrethe Vestager.

Manu Sareen overtager ordførerskaberne inden for sundhed, ligestilling og retspolitik, mens Niels Helveg Pedersen overtager EU-ordførerskabet. Lone Dybkjær holder i første omgang orlov frem til 1. april.

Vikariatet betyder også, at Manu Sareen tager orlov fra Københavns Borgerrepræsentation i samme periode.

Yderligere kommentarer; Margrethe Vestager, 3337 4707