Randers Kommune

Randers forkæler cyklister

Pressemeddelelse   •   Feb 22, 2011 09:22 CET

Morgenfriske cyklister får uddelt varm kakao onsdag den 23. februar fra kl. 7.30 til kl. 9, når de kommer susende over Stibroen ved Havnegade. Randers Cykelby belønner på denne måde randrusianske cyklister, der trodser kulden og springer op på jernhesten til gavn for sundheden og miljøet.

Èn af Randers Cyklebys ambassadører, den tidligere verdensmester i landevejscykling Jørgen Schmidt står klar med varm kakao til de randrusianske cyklister:

"Jeg vil gerne bidrage til at få folk til at cykle, også om vinteren. Det er sundt at cykle hele året. Man får masser af frisk luft, og det er samtidig godt for miljøet," siger Jørgen Schmidt:

Cykling forlænger livet

Randers Cykelby´s formål er at få flere ud af bilerne og op på cyklerne.

"Vi vil med dette arrangement anerkende de mange cyklister, der cykler hver dag også om vinteren. Ved at vælge cyklen, gør de noget for miljøet, trængselsproblemerne på vejene og deres egen sundhed. Undersøgelser viser, at daglige cykelture er forlænger livet,"  siger Johanne Krogh, ingeniør i Miljø og Trafik i Randers Kommune.

Sidste år fik cyklisterne også varm kakao, og det var en stor succes:

"Vi kom i dialog med mange cyklister og fik gode råd til, hvordan vi kan forbedre forholdene for cyklisterne i Randers. Vi ser frem til onsdag, hvor vi håber at se rigtig mange, der trænger til en kop varm kakao, inden de skal videre på jernhesten," siger Johanne Krogh.

Fakta

Det er frivillige fra Redningsberedskabet i Randers, der er med til at uddele varm kakao onsdag den 23/2

Som den første cykelby udnævnte Randers i sidste uge 11 cykelambassadører, der er lokalkendte i  Randers og omegn. Læs om ambassadørerne på Randers Cyklebys hjemmeside