Scanbox Entertainment Danmark

Reese Witherspoon til kamp for retfærdighed i 'The Good Lie'

Pressemeddelelse   •   Sep 16, 2014 16:13 CEST

Reese Witherspoon må skrue bissen på i rollen som den rapkæftede Carrie, der involveres i en ekstraordinær historie om tre drenge fra Sudan. Se nye fotos fra filmen, der er blevet kaldt en blanding af 'Erin Brockovich' og 'The Blind Side'.

To verdener mødes
Efter 13 år i en flygtningelejr får tre unge sudanesiske drenge muligheden for en ny start på den anden side af Atlanten. Her modtages de af den principfaste socialhjælper Carrie Davis (Reese Witherspoon), der hurtigt indser udfordringerne i at få dem indsluset i det amerikanske samfund. Carrie er vant til at få tingene gjort hurtigt og effektivt, og uden at det bliver alt for personligt. Men mødet med de unge afrikanske brødre ændrer hendes liv for altid.

Baseret på en sand historie
’The Good Lie’ er en gribende og varm fortælling om kulturforskelle, håb og udfordringer ved livet i USA. Filmen er baseret på en sand historie om ’The Lost Boys of Sudan’ og bringes til live af den oscar®-nominerede instruktør Phillippe Falardeau (’Monsieur Lazar’). Udover Reese Witherspoon medvirker også Corey Stoll (’House of Cards’).

'The Good Lie' har premiere den 6. november.

Instruktør: Philippe Falardeau
Manuskript: Margaret Nagle
I rollerne: Reese Witherspoon, Corey Stoll, Arnold Oceng, Ger Duany, Emmanuel Jal, Nyakuoth Weil, Sarah Baker.
Genre: Virkelighedsbaseret drama

Musikken:
Den norske hitduo Nico & Vinz har lavet sangen 'Find a Way' til soundtracket, hvor skuespilleren og musikeren Emmanuel Jal også medvirker. I filmen spiller han rollen som en af de afrikanske brødre. Emmanuel synger desuden duet med sangerinden Nelly Furtado i sangen 'Scars', der også er en del af soundtracket.

Se flere nye fotos fra filmen på vores presseside www.scanbox.com/presse


Scanbox Entertainment blev grundlagt i 1980 og er vokset fra en mindre dansk video distributør til den tredje største nordiske Theatrical - og Home Entertainment distributør. Hovedsædet for Scanbox Entertainment er placeret i København, med lokale kontorer i Oslo, Stockholm, Göteborg og Helsinki.