Erhvervs- og Vækstministeriet

Regeringen har lettet virksomhedernes administrative byrder med 25 procent

Pressemeddelelse   •   Jun 07, 2011 11:28 CEST

Regeringen når sin ambitiøse målsætning fra 2001. Det viser den årlige redegørelse til Folketinget fra økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Den netop offentliggjorte årlige redegørelse til Folketinget fra økonomi- og erhvervsministeren om erhvervslivet og reguleringen viser, at de administrative byrder for virksomhederne siden 2001 er reduceret med ca. 7,6 mia. kr. til og med 2010. Det svarer til, at der er frigjort 19.000 fuldtidsstillinger, som virksomhederne nu i stedet kan bruge til at drive forretning og skabe vækst.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen:

Det glæder mig, at vi har nået målet. Det betyder, at virksomhederne kan bruge mere af deres tid på at skabe vækst til gavn for det danske samfund.Regeringens 25 procent lettelser består af mere end 250 ændringer, som spænder fra en omfattende forenkling og digitalisering af hele skattesystemet til en simpel lettelse af små virksomheders indberetning til Danmarks Statistik.Indsatsen stopper ikke her. Regeringen meldte i sidste uge ud, at vi indfører et 3-årigt regelstop for virksomheder med under 10 ansatte og letter de administrative byrder med yderligere 10 pct. frem mod 2015. Særligt glæder jeg mig over regelstoppet, da det vil give de små virksomheder et pusterum til at komme ind i et godt vækstforløb.

Livet som mindre virksomhed eller nystartet iværksætter skal fremover gøres stadig nemmere. Regeringen øger indsatsen med det 3-årigt regelstop for virksomheder med under 10 ansatte og letter de administrative byrder med yderligere 10 pct. frem mod 2015 med fokus på de byrder, som virksomhederne oplever som særligt besværlige.

Redegørelse om erhvervslivet og reguleringen

Faktaark

Liste over væsentlige lettelser