Region Midtjylland

Regionsrådet besøger Regionshospitalet Viborg, Skive

Pressemeddelelse   •   Okt 28, 2010 10:27 CEST

Regionsrådet for Region Midtjylland møder mandag den 1. november Regionshospitalet Viborg på samme måde, som akutte patienter, der ankommer med ambulance.


Fra ambulancehallen bliver politikerne ledt i patienternes fodspor med kurs mod akutmodtagelsen. Politikerne besøger Regionshospitalet Viborg for at samle indtryk fra den ”virkelige” verden til brug for beslutningerne i regionsrådssalen.

Hospitalsklovne og fedmeoperationer
Besøget på hospitalet i Viborg varer fra kl. 9.30 til 14.30. På turens program står – ved siden af en rundvisning på udvalgte afdelinger - også en række mindre oplæg om så forskellige emner som status for behandling af brystkræft, fedmeoperationer og hospitalsklovnene Fru Ib og Petunias muntre indsats på børneafdelingen.

Pressen er velkommen til at følge hele eller dele af besøget.

Tilmelding til Koncern Kommunikation, Henrik Brøns, tlf. 8728 5816 / Henrik.Broens@stab.rm.dk - gerne senest fredag den 29. oktober.

Fakta


Flere oplysninger



opdateret: 27-10-2010

Billeder til download kan frit anvendes i forbindelse med redaktionel omtale af indholdet i denne pressemeddelelse, når Region Midtjylland anføres som kilde

Sidst redigeret 04-05-2010