Jysk Rejsebureau

Regnvejr i Danmark - kan det vendes til noget positivt?

Pressemeddelelse   •   Mar 10, 2014 15:47 CET

Jysk Rejsebureau støtter Abrella, som vil gøre Aarhus til verdens bedste by i
regnvejr.

For Jysk Rejsebureau kan regnvejr anses som noget nær positivt. Her drømmer folk sig normalvis  væk fra gråvejr til varmere og mere eventyrlige himmelstrøg.

"Abrella førsøger at vende noget generelt lidt kedeligt til noget fint og opløftende. Ideen om en deleparaply er en anderledes idé, med den helt rigtige grundværdi om at passe på vores jord. Det synes vi er meget sympatisk." Siger Katrine Mejnecke, PR koordinator for Jysk Rejsebureau og fortsætter: "I Jysk Rejsebureau er vi meget opmærksomme på at være synlige i de lokalområder hvor vi har butikker og denne idé passer godt sammen med os, da den er utraditionel. Desuden dækker et behov på en sjov måde."

Jysk Rejsebureau håber at folk også vil tage godt imod ideen og benytte sig af paraplyen.

Se mere om Abrella i pressemeddelelsen nedenfor:

Andreas Malmberg Søgaard, vil gøre Aarhus til verdens bedste by i regnvejr.
Det første skridt på vejen er at hjælpe byens besøgende til at holde sig
tørre gennem et gratis deleparaply-system kaldet Abrella.

”Det gælder om at give byens besøgende mulighed for at blive i byen og nyde
godt af dens mange tilbud, også selvom de bliver overraskede af en byge”,
forklarer Andreas, 26 og til daglig Kaospilot-studerende.

Hele konceptet handler for Andreas om, at tilbyde en service til både
brugerne af byen og byens erhvervsliv. Ved at skabe et dynamisk system hvor
butikkerne kan give sine kunder en gratis paraply, tror han på at det vil
skabe et byliv som er mere aktivt, selvom det er regnvejr.

”Der er ingen andre byer i verden, som promoverer sig på at være den
bedste, når det regner, og med 171 regnvejrsdage om året i Danmark, så er
det meget oplagt at Aarhus skal byde ind på den titel”, uddyber Andreas.

Fra den 13. marts til den 15. marts kan du selv opleve iværksætterens ideer
i mindre skala, hvor han gør Frederiksgade til  Danmarks bedste gade i
regnvejr .

Følg med i eventen på Facebook ”Danmarks bedste gade i regnvejr” eller på
facebooksiden Abrella.


For mere information om Abrella kontakt:

Mie Hartz Thing, tlf. 28763850 mail: miehthing@gmail.com

Jysk Rejsebureau åbnede i Århus i 1984 og har i dag mere end 60 ansatte. Vi har kontorer i Århus, Aalborg og Herning og har et netværk af servicekontorer i Thailand, Indien, Vietnam, Kina, Nepal, Indonesien og Kenya.

Vi skræddersyer årligt ca. 20.000 eventyrlige rejser til hele verden. Vores dygtige rejsekonsulenter, der har rejst i mere end 127 lande tilsammen, sidder klar på vores kontorer i Århus, Aalborg og Herning for at hjælpe dig med at strikke den perfekte drømmerejse sammen ud fra dine ønsker.

At rejse på egen hånd er din chance for at komme helt tæt på de kulturer og lande, som du besøger. Sådan rejser vi selv, og det bliver vi ved med. For det er ofte der, hvor asfalten ender, og vejene bliver til stier, du får de største oplevelser.