Kuoni Scandinavia Danmark

Rejsebranchens første hotelapplikation til iPhone

Pressemeddelelse   •   Okt 27, 2010 10:25 CEST

Apollo lancerer i disse dage en applikation for iPhone med fokus på hoteller. 

- Vi har de seneste år set, at flere og flere af vores kunder er aktive mobilbrugere, som sætter pris på mobile tjenester. Hotelapplikationen, som vi netop har lanceret som supplement til Last Minute rejse applikationen, viser Apollos samlede hoteludbud med billeder og fuldstændige beskrivelser ligesom på vores website. Det er i kølvandet på den store succes med netop Last Minute applikationen, som Apollo lancerede i marts, at der nu følges op med en hotelapplikation, siger Rikke Koks Andreassen, PR-chef Apollo. 

Med den nye hotelapplikation kan kunder og andre interesserede se en beskrivelse af hvert af de 1600 hoteller, Apollo har, kort fra området og fakta om værelsetyper, afstand til strand, afstand til by, etc.. Applikationen giver også mulighed for at søge hotel pr. rejsemål eller lade tilfældighederne afgøre det. Man kan således blot ryste telefonen, så kommer et hotel op. Applikationen lanceres for iPhone brugere i Danmark, Sverige og Norge. 

- Vi kan se, at flere og flere besøger vores website via deres mobiltelefon. En skræddersyet mobilapplikation giver herudover en meget bedre brugeroplevelse. Vi har valgt hotelapplikationen, fordi hotellet bliver en stadig vigtigere del af danskernes rejseoplevelse, og denne applikation kan inspirere og informere på samme tid, slutter Rikke Koks Andreassen.

Yderligere funktioner i hotelapplikationen er, at brugeren ved et enkelt tastetryk kan få et bookinglink tilsendt på mail samt en ”Ring Apollo” knap. Herudover er der en ”Ring mig op” funktion. 

Hotel-applikationen kan downloades gratis fra iTunes fra nu. Se link: 

http://itunes.apple.com/dk/app/apollo-hotel/id397205798?mt=8

Fakta om iPhone: 
• En iPhone er en telefon, en iPod og en Internetenhed samlet i en enhed 
• Den giver brugerne adgang til tusindvis af programmer 
• Den er baseret på teknologi, som mange betegner som flere år forud for sin tid
• iPhone er i særdeleshed det sidste halvandet års tid i Danmark blevet en enorm succes

...........................................................................

Apollo er en af Danmarks største rejsearrangører og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den skandinaviske del af koncernen hedder Kuoni Scandinavia, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige og Norge, indgår flyselskabet Novair. Kuoni Scandinavia har ca. 900 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1600 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.

http://www.apollorejser.dk

Pressekontakt
Rikke Koks Andreassen
35 20 10 05 / 22 20 13 40 


Kuoni Scandinavia
Nørrebrogade 10, ved søerne 
2200 København N.