DTU Danmarks Tekniske Universitet

Renseanlæg kan blive mere klimavenlige med ny model fra DTU-forskere

Pressemeddelelse   •   Nov 29, 2011 17:02 CET

En ny model for renseanlæg kan både reducere drivhuseffekten og nedbrydningen af ozonlaget ved at reducere luftforureningen med den ødelæggende lattergas.

Lattergas er 300 gange så kraftig en drivhusgas som CO2 og er dermed den vigtigste ozonlagsnedbrydende gas. Derfor er der god grund til at have fokus på, hvordan udledningen af lattergas kan reduceres. Et af de steder, der kan sættes ind, er i spildevandsrenseanlæg; når kvælstof fjernes fra spildevandet vha. en særlig mikrobiologisk proces (se boks), dannes der lattergas som et biprodukt.

En ny model fra DTU Miljø giver en ny, mere detaljeret forståelse af, hvordan lattergasdannelsen i renseanlæg kan styres og minimeres.

 

”Modellen kan blive et vigtigt værktøj til at reducere udslippet af lattergas fra renseanlæg og derved både reducere den globale opvarmning og nedbrydningen af ozonlaget,” siger professor Barth F. Smets fra DTU Miljø, der har udviklet modellen sammen med sin forskningsgruppe og i tæt samarbejde med gruppens internationale samarbejdspartnere.

 

Potentialerne er store. Beregninger viser, at lattergasforureningen kan variere op til en faktor 250 på forskellige renseanlæg, og med modellen kan der sættes ind, hvor der er de største gevinster at hente. Modellen har ligeledes afsløret, at nogle af de processer, moderne renseanlæg anvender for at maksimere kvælstoffjernelsen fra spildevandet, kan risikere at øge udslippet af lattergas.

 

Endelig kan modellen være med til at gøre FN’s nuværende globale klimamodeller endnu bedre, da modellerne i dag er baseret på en oversimplificeret model for lattergasdannelse i renseanlæg, der ifølge den nye model kan vise sig at undervurdere lattergasudslippet op til 3.700 procent. Dette er særlig relevant i forhold til de igangværende klimaforhandlinger under COP 17 i Durban, Sydafrika.

 

Modellen fra DTU Miljø er netop offentliggjort i det anerkendte internationale tidsskriftEnvironmental Science & Technology. Barth F. Smets og hans forskningsgruppe forsøger nu at finde midler til yderligere validering og udvikling af modellen.

 

For yderligere oplysninger kontakt:

Professor Barth F. Smets, DTU Miljø, 24 21 70 34 eller 45 25 22 30

Regulering af lattergas

Der eksisterer ikke grænseværdier for luftforureningen med lattergas fra renseanlæg, og lattergas er ikke reguleret af Montreal-protokollen, der regulerer udledningen af ozonlagsnedbrydende stoffer. Lattergas er imidlertid omfattet af Kyoto-protokollen, der regulerer udledningen af drivhusgasser.

Lattergasudslippet udgør ca. 25 procent af det samlede udslip af drivhusgasser fra vandkredsløbet (grundvand til renset spildevand), og håbet er, at modellen samtidig vil finde omkostningseffektive drivhusgasreduktioner i vandsektoren. Videre udvikling af modellen fra DTU Miljø kan muligvis kaste tilsvarende lys over lattergasdannelse fra andre vigtige kilder, f.eks. landbruget.

Kvælstoffjernelse på renseanlæg

Fjernelse af opløst kvælstof på spildevandsrenseanlæg sker i en todelt mikrobiologisk proces, hvor kvælstof først iltes til nitrit (NO2-) eller nitrat (NO3-), hvorefter det reduceres til frit kvælstof (N2). Processerne kaldes hhv. nitrifikation og denitrifikation. Lattergas dannes som biprodukt ved begge processer. Tidligere modeller for lattergasdannelse fokuserer primært på denitrifikationsprocessen, mens den nye model fra DTU Miljø også tager nitrifikationsprocessen i betragtning og derved giver et meget mere nuanceret billede af situationen i renseanlæggene.


29.11.11 af Marie Dinesen, mardi@adm.dtu.dk