Epson Danmark

RETTELSE: Forbrugerrådet Tænk har talt: Epson-printer er ’bedst i test’

Pressemeddelelse   •   Nov 11, 2016 12:11 CET

Forbrugerrådet Tænk har netop udgivet deres oktober-magasin, hvor de blandt en masse forskellige produkter har testet printere under overskriften ”Billige printere med god blækøkonomi”. Vinderen af testen, hvor der samlet blev testet mere end 130 forskellige printere, blev Epsons Expression Premium XP-830. Den vinder på sin alsidighed, det lave blækspild, og den billige drift, der bl.a. skyldes, at man kan skifte den enkelte farvepatron ud, og derved ikke er nødsaget til at skifte hele farvepatronen ud, når en enkelt farve er løbet tør.

”Som forbruger kan man nemt blive fristet af den billige printer, når man står i butikken. Men faktum er, at de printere, der er billige at købe, ofte bliver dyre på lang sigt. De er nemlig dyre i drift, og prisen pr. udskrevet ark er derfor høj. Det er vigtigt at være opmærksom på, når man køber en ny printer,” forklarer Henrik Lindholm, Consumer Sales Manager i Epson Danmark.

Når man som forbruger skal vælge en printer, vil der ofte stå hvad prisen pr. tekstside er og hvad prisen pr. grafikside er. Ud fra den faktor kan man se, om printeren er dyr eller billig i drift, og dermed hvad der bedst kan svare sig på længere sigt.

”Vi er både glade og stolte over at vinde testen. Hos Epson investerer vi rigtig meget i at udvikle produkter i en ordentlig kvalitet, hvor forbrugeren får en god oplevelse hele vejen igennem,” siger Henrik Lindholm.

Læs mere om test-vinderen nedenfor.

For mere information, kontakt venligst:

Thomas Fog-Petersen, konsulent i Mannov, tlf. 2715 7093, mail tfp@mannov.dk

Om Epson Expression Premium XP-830 - testvinderen

Epson XP-830 er en 4-i-1 printer, der kan udskrive, scanne, kopiere og faxe. Den har indbygget Wi-Fi, så man kan udskrive trådløst fra sin computer, smartphone eller tablet og så udskriver den blanke og skarpe fotos i en enestående kvalitet. Med sin fleksibilitet er den ideel til den travle husholdning.

Om Epson

Epson er en globalt førende og innovativ producent med fokus på at overgå brugernes forventninger med løsninger til forskellige markedsområder som kontor, hjem, forretning og industri. Epsons produktudbud strækker sig fra inkjetprintere, printersystemer og 3LCD-projektorer til industrirobotter, smart glasses og sensorsystemer og er baseret på originale kompakte og energibesparende præcisionsteknologier.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 73.000 medarbejdere i 91 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til det globale miljø og til de samfund, gruppen opererer i.
http://global.epson.com

Om Epson Europe

Epson Europe B.V., Amsterdam, er gruppens regionale hovedkvarter for Europa, Mellemøsten, Rusland og Afrika. Epson Europe opnåede med sine 1.700 ansatte i regnskabsåret 2013 en omsætning på 1.517 mio. EUR.
http://www.epson.eu