Region Midtjylland

Sådan kan kroppen kende herpesvirus

Pressemeddelelse   •   Sep 15, 2010 11:36 CEST

Forskning på Universitetshospitalet i Skejby giver os ny indsigt i, hvordan kroppen genkender herpesvirus


Flertallet af alle mennesker er smittet med herpes simplex virus (HSV). Infektionen giver bl.a. forkølelsessår (ved munden) og herpes på kønsorganerne.

Normalt svinder infektionerne ind af sig selv, men hos immunsvækkede personer som nyfødte børn, AIDS patienter og transplantationspatienter kan infektionen sprede sig i kroppen. Dette kan føre til død eller alvorlige nerveskader.

Ny grundvidenskabelig undersøgelse viser, hvordan en HSV infektion tidligt får makrofager, som er vigtige celler for bekæmpelse af virus, til at producere signalstoffer, der kaldes interferoner og cytokiner.

Disse stoffer – kroppens ”sms’er” – er med til at alarmere kroppens immunforsvar og tiltrækker celler, der skal bekæmpe infektionen, og de er selv direkte med til at hæmme virus.

Resultaterne viser, at makrofager har adskillige receptorer, som kan genkende HSV, og at især receptorer inde i cellen er af stor betydning. Undersøgelserne viser for første gang, at proteinet MDA5 spiller en vigtig rolle for interferon-produktion ved HSV infektion, mens andre cytokiner er afhængige af en endnu ukendt receptor inde i cellerne.

Den nye viden kan på længere sigt have betydning for behandling af virusinfektioner og design af vacciner.


Faktaboks

Virus: Meget små infektiøse partikler med eget arvemateriale (et genom af enten RNA eller DNA). Virus kan ikke overleve alene – de kan kun formere sig inde i celler, fordi de skal bruge cellens proteiner til at danne nye nye viruspartikler. Virusinfektioner giver anledning til mange forskellige sygdomme som f.eks. influenza, mæslinger og skoldkopper.

Interferoner: Proteiner produceret af legemets celler. Har betydning for regulering af kroppens immunforsvar og spiller specielt en stor rolle imod mange forskellige virusinfektioner.

Cytokiner: Biologisk særdeles aktive proteiner, der formidler kommunikation mellem kroppens celler.

Kemokiner: En undergruppe af cytokinerne - Kemotaktiske cytokiner - der tiltrækker celler til specifikke steder i kroppen.

Herpes simplex virus (HSV): Giver hud- og slimhindeinfektioner som forkølelsesår og genitalieherpes. Infektionen viser sig som småblærer, der efter nogle dage bliver pusfyldte for siden at dækkes af skorper. Smitten overføres via væske i blærerne, via spyt og vaginalsekret. Infektionen kan være smertefuld, men er oftest godartet. Dog kan mennesker med defekt immunforsvar (f.eks. AIDS patienter og nyfødte børn) få udbredt sygdom med høj risiko for følgeskader og høj dødelighed.

AIDS (acquired immuno deficiency syndrome): Dødeligt forløbende sygdom forårsaget af HIV (human immundefekt virus). Sygdommen er karakteriseret ved svært nedsat immunforsvar.

Vaccine: Præparat, der kan fremkalde en immunitet mod en infektionssygdom eller andre sygdomstilstande. Velkendte vacciner er poliovaccinen, stivkrampevaccinen og MFR (mæslinge-fåresyge-rødehunde) vaccinen til børn..

Immunitet: Man er uimodtagelig for en bestemt infektionssygdom.

Immunforsvar: Har til opgave at genkende og reagere på fremmede molekylstrukturer, der ikke i forvejen forekommer i organismen. I immunforsvaret indgår der fysiske barrierer som huden, aktive stoffer som cytokiner og interferoner og desuden en række specifikke celler.

 

Resultaterne er publiceret i følgende originalartikel:
Early innate recognition of HSV in human primary macrophages is mediated via MDA5/MAVS-dependent and MDA5/MAVS/RNA pol III-independent pathways. Melchjorsen J, Rintahaka J, Søby S, Horan KA, Poltajainen A, Østergaard L, Paludan SR, Matikainen S. J. Virol. 2010 Aug 25[Epub ahead of print]

Flere oplysninger
cand.scient, ph.d Jesper Melchjorsen, tlf. 8949 8492 / jespmelc@rm



opdateret: 15-09-2010

Billeder til download kan frit anvendes i forbindelse med redaktionel omtale af indholdet i denne pressemeddelelse, når Region Midtjylland anføres som kilde

Sidst redigeret 04-05-2010