SAS Scandinavian Airlines Denmark A/S

SAS gennemfører salg og leaseback af seks fly

Pressemeddelelse   •   Jul 31, 2013 09:38 CEST

Som en del af planen for at forbedre SAS’ finansielle position, 4Excellence Next Generation, har SAS netop gennemført salg og leaseback af seks Boeing 737-600 fly til Deucalion Capital X Limited (rådgivet af den tyske bank DVB Bank SE) og det irske leasingselskab ELFC (Engine Lease Finance Cooperation) i en fælles handel.

- Denne aftale er endnu et vigtigt skridt for SAS i arbejdet med at forbedre SAS’ finansielle position. I februar havde vi succes med at gennemføre en aftale om salg og leaseback af reservemotorer, og nu kan vi igen øge selskabets likviditet via frasalg af aktiver, siger Göran Jansson, SAS Group CFO.

Handlen bliver gennemført i slutningen af juli. Leasingperioden er fire og fem et halvt år.  

Nettoeffekten for SAS Group er estimeret til 500 MSEK.

For yderligere information kontakt venligst:
SAS’ presseafdeling på telefon 32 32 31 35


SAS er Skandinaviens største børsnoterede luftfartskoncern grundlagt i 1946. SAS har 1111 daglige flyvninger til Europa, Nordamerika og Asien med udgangspunkt fra Nordeuropa. SAS var i 1997 en af grundlæggerne af verdens største globale flyalliance - Star Alliance, der i dag består af 28 medlemmer. De 28 flyselskaber i Star Alliance tilbyder tilsammen 21.900 daglige flyvninger til 1328 lufthavne i 195 lande verden over. I 2012 transporterede SAS alene 28 millioner passagerer til 136 destinationer og forventer at tilføje 52 nye ruter til sit rutenetværk i 2013.

Lær mere om SAS på Facebook, Twitter og Google+.