Robert Bosch A/S

SB LiMotive starter produktion af lithium-ion-battericeller

Pressemeddelelse   •   Nov 11, 2010 11:36 CET

  • Fabrik for celleproduktion bygget på kun ni måneder
  • Langsigtet alliance når næste milepæl


I Ulsan i Korea har SB LiMotive officielt taget en ny fabrik i brug for produktion af lithium-ion-battericeller til hybrid- og elbiler. Ved åbningen af produktionsanlægget sagde koncernchef hos Robert Bosch GmbH Franz Fehrenbach: ”Ved at gå ind i udviklingen og produktionen af lithium-ion-battericeller til hybrid- og elbiler udnytter vi muligheden for at være med til at forme fremtidens mobilitet.” Den nye fabrik vil bidrage til bilelektrificeringens succes, sagde Chi H. Choi, CEO hos Samsung SDI. ”Samsung SDI startede i produktionssamarbejdet i Ulsan og har overtaget føringen på markedet inden for consumer-celler. Nu vil SB LiMotive også fremstille de bedste batterier til elektriske drev og også her blive førende på markedet.”

Produktionsfaciliteter, der dækker et areal på 34.000 m2

Efter grundstensnedlæggelsen i september 2009 blev fabrikken i Ulsan bygget på kun ni måneder. Produktionsarealet er på ca. 34.000 m2. Over de næste år skal fabrikken efter planen skabe 1.000 arbejdspladser. Produktionen starter med battericeller til forserieprojekter. Næste år begynder serieproduktion i stor målestok. Frem til 2015 vil SB LiMotive øge sin årlige produktionskapacitet til godt fire gigawatttimer – nok til ca. 180.000 elbiler.
Som den første kunde satser BMW på joint venturets udviklings- og produktionskompetence. Allerede i 2009 meddelte BMW, at man ville få SB LiMotives battericeller leveret til sin rent eldrevne Megacity Vehicle. SB LiMotive leverer også battericeller til BMW-elbilen Active E, som BMW næste år vil opbygge en testflåde med.

Repræsenteret i alle tre verdensregioner

SI LiMotive blev dannet i september 2008 som et joint venture mellem Bosch og Samsung SDI. Denne alliance har til formål at tilpasse lithium-ion-teknologien til bilernes krav og dermed åbne adgang til det fremtidige marked for hybrid- og elbiler. De to virksomheder vil sammen frem til 2013 have investeret ca. 500 mio. amerikanske dollar i joint venturet. I dag er SB LiMotive repræsenteret i de tre verdensregioner Asien, Europa og Amerika. Virksomheden har hovedsæde og celleudvikling i Giheung og produktion i Ulsan i Korea. I Stuttgart-Feuerbach i Tyskland udvikles der batterisystemer, og her bygges der også prototyper. Fra Tyskland er der opbygget et internationalt team for salg, marketing og styring af kundeprojekter. I USA har SB LiMotive i 2009 overtaget virksomheden Cobasys med to afdelinger i hhv. Orion og Springboro. På verdensplan beskæftiger SB LiMotive ca. 700 medarbejdere.

Foto:

1-GS-16621:
Fototekst: 
Lithium-ion-batterisystemer fra SB LiMotive
De enkelte lihium-ion-celler sættes sammen til moduler og samles til et batterisystem (foto) sammen med et batteristyringssystem og termostyrings- og elektronikkomponenter.

1-GS-16622: 
Fototekst:
SB LiMotive lithium-ion-battericeller

Om SB LiMotive Co. Ltd
SB LiMotive Co. Ltd startede i september 2008 som et joint venture mellem Samsung SDI og Bosch. Med afdelinger i Giheung og Ulsan (Korea), Stuttgart (Tyskland), Orion og Springboro (USA) beskæftiger virksomheden ca. 700 medarbejdere. Formålet med SB LiMotive er at udvikle og fremstille lithium-ion-batterier til standardanvendelse i hybrid- og elbiler.

Mere information på www.sblimotive.com

http://www.bosch.dk

Pressekontakt
Lisa Berg Nielsen
44 89 82 11


Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1
2750 Ballerup
Danmark