SE

SE er klar til stormens rasen

Pressemeddelelse   •   Dec 05, 2013 07:57 CET

Allerede fra morgenstunden er beredskabet etableret. Kl. 8.00 møder 16 personer ind til at bemande kontrolrummet og de vil de kommende 24 timer – dag og nat - sikre, at kunderne vil få en hurtig og effektiv service, skabe overblik over situationen, fjernstyre elnettet og sikre koordineringen med 30 teknikere i marken.

Stormen i oktober 

Omfanget af skader stod i skærende kontrast til stormen i 1999, hvor det syd- og sønderjyske landskab, ikke blot bar præg af væltede skove, men i særdeleshed også knækkede elmaster. Årsagen til et forholdsvist roligt døgn, trods stormen, skal primært findes i SE’s nedgravning af lav- og
mellemspændings-nettet, som har været et strategisk indsatsområde for SE lige siden stormen i 1999.

Fakta fra stormen i oktober

- Ca. 100 driftsforstyrrelser under og efter stormen

- 28.212 kunder var uden el i 1 minut i primært Aabenraa

- 32.562 var uden el i 3 minutter i primært Sønderborg

- 3 landbrug kørte på generatorer

- Ekstra mandskab blev indkaldt - både blandt teknikere og på driftskontoret

- For halvanden måned siden afsluttede SE kabellægningen af lav- og mellemspændings-nettet

For yderligere information:

Preben Hildebrandt, direktør i SE Energinet. Mobil 24 89 93 60

Jan Lyng Lauridsen, Kommunikationschef i SE. Mobil 20 53 58 76


SE er et af landets største el-selskaber og udbydere af lynhurtigt fibernet. Vi er et moderne og åbent selskab - med kort vej til dig som kunde. Vi er et andelsselskab, så alle der bor i vores forsyningsområde, og har en el-måler fra os, er andelshavere – og dermed medejere af SE. At hovedparten af vores kunder er vores medejere, er et omdrejningspunkt for hele vores tankegang. I stedet for blot at tænke på overskud og profit, kan vi koncentrere os om at skabe en sund forretning til gavn for vores medejere og hele regionen.