Eurosport Danmark

Se French Open på Eurosport

Pressemeddelelse   •   Maj 22, 2014 13:52 CEST

Det er blevet tid til årets anden Grand Slam turnering, når French Open løber af stablen den kommende weekend. Eurosport sender adskillige timer direkte og eksklusivt fra den prestigefyldte turnering.

French Open er årets Grand Slam turnering, og der venter seerne tennis i absolut verdensklasse, når verdens bedste tennisspillere mødes på gruset i Frankrig. Det er et særdeles stærkt felt hos både herrerne og damerne, hvor stort set alle favoritter stiller til start.

Michael Mortensen, Eurosports tennisekspert, ser også frem til en seværdig turnering, hvor han tror, at vi kommer til at se favoritterne leve op til deres favoritværdighed.

”Nadal er jo storfavorit, men han har tabt nogle kampe op til, så det bliver spændende at se, hvor han står. Han virker dog sårbar og har spillet en del turneringer, hvor han har haft store problemer og slet ikke vist den suverænitet, som han plejer. Men qua det er af fem sæt, så tror jeg også han vinder. Det er egentlig kun Djokovic, der kan vinde over ham,” siger Michael Mortensen.

Foruden Nadal og Djokovic fremhæver Michael Mortensen også både Roger Federer og Andy Murray, som man altid skal holde øje med. Særligt Andy Murray, der for kort tid siden tog sæt fra Nadal, da de mødtes i Rom. Derudover bliver det også interessant at følge japanske Kei Nishikori, der også har været tæt på at besejre Nadal.

Serena Williams og de andre

Serena Williams er som altid storfavorit, når hun stiller til start i de store turneringer. Og det er ikke nogen undtagelse ved French Open.

”Serena Williams er klar favorit, og det er hende, der skal slås. Men Sharapova kan også levere et rigtigt fint resultat, og hun har gjort det rigtigt fint på det sidste og har før vist, at hun har de kvaliteter, der skal til for at vinde en Grand Slam turnering,” siger Michael Mortensen.

Han fremhæver desuden Sara Errani, der også kan gå hen og smide grus i maskineriet for Serena Williams, samt Jelena Jankovic.

Danske Caroline Wozniacki stiller også til start, men spås ikke de store chancer for en eventuel sejr.

”Hun har ikke spillet mange kampe den seneste tid, men hvis hun får en god lodtrækning og kommer godt igennem de første to runder, så kan hun måske klare sig rigtig godt,” siger Michael Mortensen.

Under alle omstændigheder er Michael Mortensen sikker på, at vi får et forrygende French Open.

Eurosports kanaler er med under hele turneringen, hvor du kan se kampene direkte og eksklusivt.

Har du ikke mulighed for at se kampene på dit tv, kan du følge turneringen på Eurosport Player. Med Eurosport Player har du muligheden for at følge op til syv baner fra French Open, når du vil, og hvor du vil.

I 2014 fejrer Eurosport sine 25 år som førende inden for direkte sportsudsendelser og digital innovation.

Eurosportgruppen er en førende aktør inden for sportsunderholdning i Europa. Eurosport er den største europæiske tv-kanal, som sender udsendelser på 20 forskellige sprog til 133 millioner husholdninger i 54 lande. Eurosports søsterkanal Eurosport 2 sendes til 69 millioner husstande på 18 sprog i 51 forskellige lande. Eurosport 2 HD blev lanceret i august 2009. Eurosport Asia-Pacific når ud til 16 lande og lancerede en HD kanal i september 2011. Eurosport.com er Europas førende sportshjemmeside og har op til 23 millioner unikke besøgende hver måned på tværs af et internationalt netværk af sportshjemmesider på 11 forskellige sprog inklusiv Yahoo! Eurosports gratis mobile app er desuden tilgængelig på 10 sprog. Eurosport Player, der er Eurosports online TV-service, sender også sport live og "on-demand" i 53 lande. Player-appen er tilgængelig på mobiltelefoner, iPads og andre teknologiske platforme, ligesom Playeren er tilgængelig, hvis den tilsluttes et TV.