SE

SE køber vindmøller i Billund Kommune

Pressemeddelelse   •   Jul 17, 2012 12:11 CEST

SE har indgået aftale om køb af 8 nye vindmøller i Billund Kommune med en samlet nominel effekt på 24 MW. Allerede nu er der lavet aftale med flere virksomheder om køb af strøm fra de 8 vindmøller, der er tale om, heriblandt Peter Larsens Kaffe, Hanegal, EUC Syd og flere er på vej.

SE ønsker med opførelsen af vindmøllerne, at kunne tilbyde de danske virksomheder mulighed for, at købe additionel vindstrøm og dermed foretage et ægte klimavenligt energiindkøb, der bidrager til en større produktion af vindstrøm i Danmark, med en reduktion af CO2-udledningen som følge. De første møller forventes at kunne gå i drift allerede i december 2012 og det er målet at SE inden udgangen af 2015 kan tilbyde vindstrøm fra cirka 25 etablerede vindmøller.

Dansk erhvervsliv udviser stor interesse

For nyligt offentliggjorde den succesrige producent af økologisk kød og pålæg Hanegal, der har hovedsæde i Silkeborg, at de har indgået et klimapartnerskab med SE’s klimaforretning SE Big Blue. Samarbejdet betyder, at Hanegal fra 2013 helt vil neutralisere klimapåvirkningen fra deres elforbrug med vindstrøm.Nu kan SE også offentliggøre at Peter Larsens Kaffe i Viborg, der bl.a. også var en af de første Fairtrade virksomheder i Danmark, tilsvarende har valgt at neutralisere deres klimaklimapåvirkning i Danmark, med energieffektivisering og Vindstrøm fra SE Big Blue:

- Hos Peter Larsens Kaffe har vi i årtier sat en stor ære i at værne om miljøet og med vores Fairtrade indsats siden 1995, tager vi et socialt ansvar fra jord til bord. Da vi blev introduceret for SE Big Blues koncept var vi ikke i tvivl om, at vi her havde fundet en samarbejdspartner, der kunne understøtte vores værdier, ønsker og behov. Vi er utroligt glade for, at vi har fundet en samarbejdspartner, der kan hjælpe os med at neutralisere vores el-baserede klimapåvirkning, fortæller Claus Bertelsen, adm. direktør ved Peter Larsens Kaffe. At SE Big Blue endvidere tilbyder at undersøge muligheder for energibesparelser på virksomheden i Viborg, er blot endnu et skridt i rigtige retning.

SE glæder sig i øvrigt generelt over den store interesse det danske erhvervsliv udviser og forventer, at kunne præsentere flere store kontrakter og partnerskaber i andet halvår af 2012.

Vil gøre op med pseudo-grøn strøm
Det Økologiske Råd understreger i ny rapport, at ”grøn strøm” ofte markedsføres som et særligt klimavenligt produkt. Men hvis ”grøn strøm” blot kommer fra vindmøller, som politikerne har taget beslutning om skal stå der, bidrager den enkelte virksomheds køb af ”grøn strøm” fra vindmøller ikke til at øge mængden af klimavenlig strøm i den danske energiproduktion - og dermed får købet ingen mærkbar effekt på den danske CO2-udledning:

- Vindstrøm markedsføres alt for ofte som et produkt der bidrager til en mere bæredygtig energiproduktion, uden at det er tilfældet. Det betyder, at virksomheder risikerer at betale ekstra for vindstrøm, uden at der er nogen garanti for, at der kommer mere vedvarende energi i stikkontakterne, forklarer Jakob Lignell, der er salgschef i SE Big Blue, og fortsætter:

- I SE Big Blue tilbyder vi kun additionel up-front vindstrøm, idet de virksomheder, som vi indgår klimapartnerskaber med, vil få strøm fra vindmøller som ingen politikere har bestemt skulle opføres. Vores møller bygger vi på markedsvilkår, og dermed bidrager virksomhederne til en hurtigere omstilling til vedvarende energi i Danmark.  Vi kalder dem ”Økokrigere”.

Se selvstændig pressemeddelelse på se.dk/Privat/Om-SE/Presse for nærmere information om købet af 2 vindmølleparker i Billund kommune, hvor 8 møller leverer en samlet effekt på 24 MW.

For mere information:
Jakob Lignell, salgschef, SE Big Blue, mobil 23 73 98 49
Per Munk Jensen, underdirektør, SE Grøn Energiproduktion, mobil 21 78 01 90
Claus Bertelsen, adm. direktør, Peter Larsens Kaffe A/S, mobil 23 93 23 24



 

SE er et af landets største el-selskaber og udbydere af lynhurtigt fibernet. Vi er et moderne og åbent selskab - med kort vej til dig som kunde. Vi er et andelsselskab, så alle der bor i vores forsyningsområde, og har en el-måler fra os, er andelshavere – og dermed medejere af SE. At hovedparten af vores kunder er vores medejere, er et omdrejningspunkt for hele vores tankegang. I stedet for blot at tænke på overskud og profit, kan vi koncentrere os om at skabe en sund forretning til gavn for vores medejere og hele regionen.