Sundhedsstyrelsen

Seks kommuner modtager satspuljemidler til at kvalitetsudvikle alkoholbehandlingen

Pressemeddelelse   •   Nov 08, 2010 10:17 CET

Sundhedsstyrelsen har uddelt i alt 22,2 millioner kroner til seks kommuner til at kvalitetsudvikle indsatsen over for borgere og familier med alkoholproblemer. Kommunernes alkoholbehandlingsinstitutioner skal i samarbejde med kommunernes øvrige relevante sektorer sikre tidlig opsporing, kvalificeret alkoholbehandling med inddragelse af familien og opfølgning på behandlingen.

De seks kommuner, der modtager satspuljemidler til kvalitetsudviklingsprojektet er Holstebro, Aabenraa, Odense, Slagelse og København, samt Glostrup til et samarbejdsprojekt omkring alkoholbehandling i Glostrup, Rødovre, Hvidovre, Brøndby, Ishøj og Vallensbæk Kommuner.

Læs mere om

Satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2010 – 2013 og puljemidlerne til ”Styrket kvalitet i alkoholbehandlingen ved blandt andet familieorienteret alkoholbehandling” i kommunerne.

Kontakt

Kirsten Mundt
Koordinator
Center for Forebyggelse
Telefon 72 22 77 14