Ministeriet for Børn og Undervisning

Seminar om ytringsfrihed

Pressemeddelelse   •   Okt 11, 2010 11:50 CEST

Ytringsfrihed er et af UNESCO's indsatsområder. Derfor inviterer UNESCO til et seminar om ytringsfrihed og journalisters sikkerhed.

Skal ytringsfriheden bevares, er det afgørende, at journalister ikke skal sætte livet på spil for at passe deres job. Men hvordan sikrer vi journalisternes sikkerhed på globalt plan? Det er et af de spørgsmål, som UNESCO's seminar om ytringsfrihed vil sætte fokus på.

Seminaret finder sted søndag den 24. oktober 2010 klokken 15-18 på Det Kongelige Bibliotek/Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, 1016 København K.

Oplægsholdere fra hele verden

Programmet byder blandt andet på oplæg af tre journalister fra Libanon, Sri Lanka og Iran. De vil fortælle om deres oplevelser med manglende sikkerhed for journalister og give deres syn på forholdene for verdens journalister.

Desuden byder programmet (pdf) på oplæg af:

  • Jesper Højberg, direktør, International Media Support (IMS)
  • Mogens Blicher Bjerregård, formand for Journalistforbundet
  • Mogens Schmidt, Deputy Assistant Director General for Communication and Information, Division of Freedom of Expression, Democracy and Peace, UNESCO Paris.

Deltagerne ved seminaret får også mulighed for at se UNESCO's udstilling om ytringsfrihed, som er åben i perioden 15.-29. oktober 2010.

Tilmeld dig konferencen

Det er gratis at deltage i konferencen, men tilmelding er nødvendig. De cirka 85 pladser fordeles efter først til mølle-princippet. Fristen for tilmelding er mandag den 18. oktober 2010.

Tilmeld dig konferencen

 

Kontakt

Helle Glen Petersen
Fuldmægtig
hepet1@uvm.dk
Tlf. 3392 5415

Områder: Sekretariatsfunktion for Den danske UNESCO-nationalkommission.