Silvan

SILVAN inviterer til el-kursus – kun for kvinder

Pressemeddelelse   •   Okt 01, 2012 18:45 CEST

Lampen over spisebordet skal skiftes ud med en ny og bedre. Stikkontakten til badeværelset er holdt op med at virke og skal skiftes, eller der er brug for at montere en ledningsafbryder på natlampen. Det er typiske opgaver, som mændene ofte har patent på at løse. Men for de kvinder, der ønsker også at stå for den del af de hjemlige gøremål tilbyder SILVAN en gør-det-selv skole i de mest basale af hjemmets el-opgaver.

Teori og praksis
Aftenen er tilrettelagt, så man får lejlighed til at lære diverse små gør-det-selv opgaver inden for forskellige områder af el-arbejdet. Der vil være en kort teoretisk gennemgang af tingene og hvilke opgaver, man selv må udføre. Hovedvægten ligger dog på de praktiske øvelser, så man bliver klædt godt på til at gå hjem og skrue. Undervisningen er på et niveau, hvor både de, der aldrig har udført el-arbejde, og de, som tidligere har løst småopgaver, kan være med. 

SILVANs gør-det-selv el-skole afholdes i de lokale SILVAN-byggemarkeder tirsdag den 23. oktober kl. 18.30-21.00. Kurserne er populære, og der er et begrænset antal pladser. Derfor er det en god idé at tilmelde sig hurtigst muligt. Hvis holdet er fyldt op, kan man vælge enten at komme på venteliste eller tilmelde sig i en anden SILVAN. Tilmelding skal ske senest den 9. oktober på www.silvan.dk

Er man i tvivl om, hvad man selv må lave af el-opgaver i hjemmet, kan det anbefales at gå ind på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside:

http://www.sik.dk/Forbrugere/El/Goer-det-selv-el/Hvad-maa-man-selv-lave-af-elarbejde

Få mere information om SILVANs Gør-Det-Selv El-skole her

Fakta om Silvan
Det første SILVAN byggemarked i Danmark åbnede i Slagelse i 1968. SILVAN er med sine nu 40 butikker og E-shop Danmarks største forhandler til private på Gør-Det-Selv markedet.

SILVAN er en del af DT Group A/S, som er Nordens førende forhandler og distributør af byggematerialer. Koncernen har mere end 250 forretninger i Danmark, Norge, Sverige og Finland samt indkøbskontorer i Litauen og Kina.