Creuna

SimCorp opruster digitalt med Creuna

Pressemeddelelse   •   Apr 09, 2013 11:41 CEST

En af Danmarks største internationale softwarevirksomheder, SimCorp, styrker nu forretningen med en oprustning i deres digitale kanaler. Efter en afsøgning af bureaumarkedet har de valgt Creuna som digitalt bureau til at planlægge og gennemføre et omfattende digitalt program målrettet deres globale vækstmarkeder.

Danske SimCorp er blandt verdens førende leverandører af investment management software, og deres avancerede systemer hjælper hver dag virksomheder i den globale finanssektor med at håndtere investeringer og finansielle transaktioner. Med et så komplekst, nichepræget og alligevel globalt produkt har SimCorp et skarpt fokus på, hvor og hvordan de markedsfører sig. Især er fokus på deres digitale platforme, hvor potentielle kunder fra hele verden finder information om deres løsninger og services. Og med Creuna ved roret vil der på området ske en omfattende oprustning i løbet af 2013.

”Vi skal sammen med Creuna bygge en integreret digital customer engagement platform, som vi kan bruge til at engagere og servicere potentielle og eksisterende kunder i endnu højere grad end i dag,” udtaler Lars Bjørn Falkenberg, Senior Vice President, Group Marketing & Communication hos SimCorp.

Programmet inkluderer indledningsvist en optimering af den globale SEO og SEM-indsats, en fuld integration af CMS, CRM og email marketing-platforme samt udrulning af digitale lead generation og lead nurtering-koncepter til SimCorps seks regionshovedkontorer.  Endeligt får selve SimCorp.com et datadrevet makeover,” forklarer Lars Bjørn Falkenberg.

”På vores websites skal potentielle kunder hurtigt kunne finde de informationer, de søger, og eksisterende kunder blive inspireret af den best practice-viden, vi løbende gør tilgængelig. Vi oplever, at Creuna deler vores mission om at arbejde målrettet og handlingsorienteret med data på digitale platforme – og om at skabe digitale relationer og resultater.”

I Creuna deler man begejstringen for det nye samarbejde, som i høj grad er i tråd med den data- og kundefokuserede digitale strategi, som bureauet advokerer for:

”Det er forfriskende at arbejde med en kunde, der er parate til at indtage ’the next level’ i moderne markedsføring: Dér hvor digitale medier og dataindsigt fungerer som katalysator for leadgenereringen. På samme tid giver det globale aspekt og især SimCorps voksende forretning på det nordamerikanske marked en række spændende udfordringer,” udtaler Astrid Simonsen Joos, CEO i Creuna.

For yderligere information kontakt:

SimCorp
Lars Bjørn Falkenberg
Senior Vice President,
Group Marketing & Communication
lbf@simcorp.com
Mobil: +45 26 30 01 27 

Creuna
Astrid Simonsen Joos,
CEO
astrid.joos@creuna.dk
Mobil: +45 22 68 58 68



Creuna er Nordens største digitale bureau med kontorer i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Med vores full service koncept og førende markedsposition med mere ned 330 ansatte i Norden, dækker vi alt fra tanke til handling inden for digital kommunikation. Vi løser udfordringer indenfor salg, marketing og branding. Og vi effektiviserer og automatiserer forretningsprocesser, der gør det lettere at samarbejde, producere og levere med et optimalt ressourceforbrug. Kort sagt: Vi kombinerer strategi, kreativitet og teknologi - digitalt.

www.creuna.dk