BilBasen

Simon Spies BMW M1 til salg

Pressemeddelelse   •   Jul 04, 2013 07:00 CEST

To millioner kroner er prisen, hvis du vil erhverve dig den enestående BMW M1 3,5 fra 1979, der tidligere har tilhørt den nu afdøde rejseguru, Simon Spies.

Med kun 456 producerede er BMW M1 fra 1979 en af de mest sjældne modeller fra den tyske bilmastodont. Bilen er designet af italienske Giorgetto Giugiaro, der står bag flere design hos bl.a. Lotus og Lamborghini, og adskilte sig synligt fra BMW’s øvrige designlinje med dens dengang meget futuristiske udseende.

BMW M1 1979 har en centerplaceret 3,5 liters, 6-cylindret motor, der yder 273 HK.

Der er kun en af dens slags til salg i Danmark hos autoforhandler Jens Winther.

Se bilen her


BilBasen er Danmarks største bilsite med formidling af køb og salg af alle typer af biler. Hjemmesiden startede i 1998 som en internetversion af den trykte publikation Bil Markedet. I dag er BilBasen en forretningsenhed i koncernen eBay Classifieds Group med mere end 300.000 besøgende hver måned. BilBasen er indholdsleverandør af bilstof til nogle af Danmarks ledende medier inden for motorbranchen.