Solamagic

Skab et varmt udeliv

Pressemeddelelse   •   Okt 24, 2012 11:56 CEST

Solamagic varmelamper er en nem og billig måde at fastholde sommeren på, så du, familien og vennerne kan sidde lunt og lyst og nyde efteråret i fulde drag. 

Med en professionel udendørsvarmeløsning kan du forlænge udendørssæsonen og nyde den friske luft og de gode stunder på terrassen, altanen eller i haven – helt uden at fryse. Der er faktisk en nem og billig måde at fastholde sommeren på, så du, familien og vennerne kan sidde lunt og lyst og nyde efteråret i fulde drag. 

Sydlandsk stemning på kølige dage

Med en udendørs varmelampe, kan man skabe en nærmest sydlandsk stemning på terrassen, så snart man tænder på kontakten. Modsat varmen fra de store gas-terrassevarmere blæser Solamagics varmestråler ikke væk, hvis der er vind, og det behagelige lys forstærker følelsen af hygge. 

Koster lidt i rødvin

”Der er mange fordele ved en varmelampe som dem fra Solamagic i forhold til de mere traditionelle gas-terrassevarmere. De er meget mindre og kan hænges op på en væg eller i parasollen, så de ikke fylder.

Varmelamperne hverken soder eller lugter, man skal ikke slæbe gasflasker frem og tilbage, og så er en Solamagic varmelampe lydløs i modsætning til f.eks. gasbrænderne,” fortæller Peter van A. Bjerke, administrerende direktør i Solamagic. “Men selvfølgelig koster det jo lidt i rødvin, at man er nødt til at åbne en ekstra flaske, fordi man kommer til at sidde ude på terrassen i de sene aftentimer”. 

Driftsmæssigt billigste løsning

Der er faktisk en meget stor besparelse ved at benytte en Solamagic varmelampe, både i forhold til andre varmelamper, men i særdeleshed i forhold til, at benytte gas. En gasvarmer bruger omkring 23,50 kr./time, hvorimod en Solamagic 1400 ECO+ varmelampe bruger omkring 2,85 kr./time – og det bedste af det hele er, at Solamagic ECO+ varmelamper giver stabil varme på op til 12 m2 omkring lampen, næsten uanset vind og vejr. “Så udover at en Solamagic ECO+ varmelampe koster omkring 1/10 i drift i forhold til gas, så er den også meget, meget mere effektiv”, siger Peter van A. Bjerke. 

Ny generation af Solamagic’s ECO Plus HeLeN IR-varmer

“I tider med stigende energipriser og miljøændringer i særdeleshed, føler vi os forpligtet til at udvikle yderst energieffektive produkter”, siger Peter van A. Bjerke og fortsætter: ”Den nye generation af Solamagic’s ECO Plus HeLeN IR-varmer er resultatet af netop dette. Den seneste version af Solamagic ECO+ varmer er op til 50 % mere effektiv (varme) med et energiforbrug som er op til 18 % lavere”. 

Kvalitet, kvalitet og kvalitet

Solamagic blev stiftet i 2006 i Thüringen i Tyskland. I 2011 indledtes et samarbejde med danske Zeetec Technology med målsætning at udvide Solamagics position som verdens førende producent af IR-varmeteknologi. Alle produkter produceres på Solamagics anlæg i Tyskland. Lampehuset udføres i formstøbt aluminium og samtlige skruer og fittings er i rustfrit stål – og virksomheden er de eneste i branchen, der isolerer varmelampen, således at indvendige kabler og samlinger ikke beskadiges af de høje varmegrader. Det har også den fordel, at de kan monteres på træfacader, direkte under markiser og andre letantændelige overflader. Du kan også selv vælge farven på lampen, ligesom du kan få den med indbygget lys og højtaler – det hele kan styres via fjernkontrol eller via smartphone eller computer. 

Læs mere om Solamagic varmeløsninger her!

Om Solamagic

Zeetec Technology Aps opkøbte rettighederne til Solamagics produkter, og indgik samtidigt et strategisk samarbejde med Solamagic GmbH (Tyskland) i sommeren 2011.

Zeetec Technology med hovedkontor i Hørsholm, har med administrerende direktør Peter van A. Bjerke ved roret, været igennem en fantastisk udvikling siden starten i 2001. Selskabsgruppen har i den tid vokset fra en lille lokal virksomhed til en mellemstor handels- og ingeniørforretning med aktiviteter i 10 forskellige lande primært i Europa.

http://www.solamagic.dk/