Tryg A/S

Skift til vinterdæk og forebyg skader

Pressemeddelelse   •   Okt 26, 2010 10:49 CEST

Den første nattefrost er sat ind, og det er ensbetydende med glatte veje. Derfor bør bilejere skifte til vinterdæk. Som vejhjælpskunde hos Tryg indgår to årlige hjulskift i prisen.

Vintersæsonen er lige om hjørnet, og det betyder samtidig, at behovet for vejhjælp vil stige de kommende måneder. For at mindske risikoen for at havne i grøften er det vigtigt, at bilerne nu bliver udstyret med vinterdæk.

Hjulskifte inkluderet i Trygs udvidede vejhjælp
Derfor minder Tryg nu sine kunder om, at der er to årlige hjulskift inkluderet i vejhjælpsproduktet ’Udvidet Tryg Vejhjælp’:

- Det er vores oplevelse, at mange af vores konceptkunder desværre glemmer, at de for deres årlige pris på 326 kroner har mulighed for at få skiftet hjul på bilen to gange om året. Når man tager i betragtning, at det koster mellem 500 og 1500 kroner at få skiftet hjul på bilen på et autoværksted, er der en væsentlig besparelse at hente her – og det vil vi gerne minde vores kunder om, fortæller chef for Forretningscenter Bil i Tryg, Philip Glad.

Vinterdæk på lånebiler er et krav
Opstår der i løbet af vintermånederne behov for at gøre brug af Trygs lånebilsordning, som også indgår i vejhjælpsproduktet, har Tryg indgået aftaler med samarbejdsværksteder om, at lånebiler skal være udstyret med vinterdæk.

- I de situationer, hvor vores kunder i forbindelse med vejhjælp og efterfølgende reparation af bilen får brug for en lånebil, har vi til vores samarbejdsværksteder stillet som krav, at alle lånebiler skal være forsvarligt udstyret med vinterdæk i perioden 1. november til 31. marts, fortæller Philip Glad.

Også assistance til trailer og campingvogn 
Samtidig med at Tryg opfordrer kunderne til at få skiftet til vinterdæk, minder selskabet også om, at ’Udvidet Tryg Vejhjælp’ også omfatter assistance til trailer og campingvogn uden meromkostninger. Det betyder, at kunden fx ved motorstop også kan få transporteret sin trailer eller campingvogn væk sammen med bilen.

________________________________________________________________________________

For yderligere information om Udvidet Tryg Vejhjælp se www.tryg.dk eller ring 70 11 20 20

Om Tryg
Tryg vil opleves som Nordens ledende tryghedsleverandør og arbejder for, at bekymringer ikke skal stå i vejen for vores kunders hverdag. I 2009 sikrede vores godt 4.300 medarbejdere tryghed for over 2,7 millioner privatpersoner og mere end 140.000 virksomheder. Med bruttopræmieindtægter på 18,3 mia. DKK i 2009 er vi det næststørste skadeforsikringsselskab i Norden. I Danmark og Norge er vi henholdsvis den største og tredjestørste aktør, mens vi i Finland og Sverige oplever hastig vækst. I Sverige markedsfører vi os under navnet Moderna. Tryg indgår i C20-indekset på Nasdaq OMX København og er desuden listet som samfundsansvarlig virksomhed på FTSE4Good indekset. Se også www.tryg.com,www.facebook.com/trygdanmarkwww.flickr.com/Tryg ogwww.youtube.com/TrygDanmark