Semler Holding

Škoda er for 3. år i træk præmiesponsor for ”Støt brysterne” indsamlingen

Pressemeddelelse   •   Sep 30, 2010 10:02 CEST

Škoda er igen i år en af hovedsponsorerne for det store Gallashow, der markerer afslutningen på Kræftens Bekæmpelses officielle "Støt Brysterne" indsamling. Showet vises på TV3 den 30. oktober.

Škoda donerer en Fabia Combi GreenLine, som er hovedpræmien i en sms konkurrence, der kører under hele showet for at støtte den gode og vedkommende sag.

"Støt brysterne" er det officielle navn for Kræftens Bekæmpelses store indsamling til fordel for kampen mod brystkræft. Indsamlingen er allerede startet, og oktober måned er den officielle brystkræft måned, hvor der vil være en lang række aktiviteter med det ene formål at indsamle midler til den fortsatte kamp mod brystkræft.

Fabia GreenLine er Škodas bud på en familie bil, der tager hensyn til miljøet ved at køre hele 29,4 km på en liter brændstof og som kun udleder 89 g/km CO2. Fabia Combi GreenLine er desuden kendetegnet ved at have klassens bedste rummelighed, hvilket over 40.000 danske familier har fornøjelsen af dagligt. Fabia GreenLine kan vindes ved at indsende en overtakseret sms til Galla showet.

Direktør for Škoda, Henrik Blom, forklarer Škodas engagement: "Škoda ser Kræftens Bekæmpelses indsamling som en mulighed for at sende et kraftigt signal om, at her er en alvorlig sygdom, vi alle bør forholde os til. Det gør vi bedst ved at bidrage til Kræftens Bekæmpelses målrettede kamp for at tilvejebringe midler til fortsat forskning og støtte til projekter, der har til formål at komme brystkræft til livs".

Škoda, som er en del af Skandinavisk Motor Co., sælger Octavia og Fabia, som begge i mange år har været nogle af danskernes foretrukne familie biler. Modelprogrammet udgøres også af Škoda Superb TwinDoor med den variable bagklap og den meget roste Superb Combi samt den fleksible og funktionelle MPV Roomster - bilen med det nytænkende design. Den nye SUV Yeti er også blevet en del af Škoda-familen. Både Fabia og Octavia har været årets bil i Danmark.

For yderligere spørgsmål kontakt marketingchef Peter Lorenzen på 43 48 84 03 eller mail pl@skoda.dk