Skyscanner

Skyscanner afslører vinderne af Airline Wine Awards 2012: Thomson Airways og Lufthansa har luftens bedste vine

Pressemeddelelse   •   Okt 03, 2012 10:52 CEST

Skyscanner afslører vinderne af Airline Wine Awards 2012:

Thomson Airways og Lufthansa har luftens bedste vine

I Skyscanners årlige kåring af luftens bedste rød- og hvidvine må SAS lige akkurat se deres rødvin slået af dommernes favorit fra charterflyselskabet Thomson Airways, et søsterselskab til TUIfly Nordic. I hvidvinskategorien er Lufthansa bedst, mens SAS må nøjes med en sekundær placering uden for top fem.

Et panel bestående af 12 vineksperter og internationale rejsende har blindsmagt sig gennem 21 forskellige economy class vine fra Europas største flyselskaber. Hver vin har fået en karakter på en skala fra 1-10, og Skyscanner kan nu løfte sløret for vinderne i dette års Airline Wine Awards.

I kategorien rødvin, opnåede Europas femte største selskab, Thomson Airways den bedste samlede score for sin Finca La Linda, Cabernet Sauvignon 2011. Vinen blev en klar vinder med SAS fem point efter på andenpladsen med deres Backhouse Pinot Noir, USA fra 2011. Tyrkiets ledende lavprisselskab Pegasus Airlines kom ind på tredjepladsen.   

– Set fra et nordisk perspektiv er det flot at se SAS præsentere den næstbedste rødvin. Vin er en af de mest populære drikke om bord, som nydes af hver fjerde rejsende, og det betyder, at standarden af vin spiller en stor rolle i de rejsendes oplevelse af de forskellige selskabers kvalitet, siger Linda Edstrand, der er skandinavisk marketing manager hos Skyscanner, Europas største rejsesøgemaskine.

Afgørelsen i hvidvinskategorien var meget tæt. Her slog Lufthansa lige akkurat KLM og easyJet, og der var blot fire point mellem de tre bedste hvidvine.

KLM i top fem to år i træk
KLM og Pegasus holder den højeste standard, eftersom begge selskabers rød- og hvidvin endte i top fem. Og KLM kan endda nu prale af at være det eneste selskab med top fem placeringer i begge kategorier to år i træk.

Tom Cannavan, vinekspert og –skribent var generelt imponeret over niveauet af ’luftens vine’:

- Alle dommere var enige om, at de hvidvine, som de ledende flyselskaber tilbyder, har en gennemgående høj kvalitet. Mens rødvinene er af mere varierende kvalitet, er jeg overordnet meget imponeret over standarden af hvidvinene. Resultaterne viser, at hvis selskaberne er omhyggelige med deres udvælgelse, kan de finde velsmagende vine af god kvalitet til deres kunder i luften.

- Mit råd til rejsende er, at de sagtens kan tage chancen med nogle vine, som de måske ikke har hørt om før for netop at prøve noget nyt. Som bedømmelserne viser, går man ikke galt i byen med den høje kvalitet, der bliver tilbudt om bord netop nu.

Smagspanelet bestod af 12 vineksperter og internationale rejsende ført an af den kendte vinekspert Tom Cannavan.  I panelet sad desuden Stuart Fyfe, chef sommelier på Hotel Du Vin, Edinburgh, Claire Blackler, stifter af Case Studies Wine School og Denise Medrano fra The Winesleuth.

De højest scorende vine i hver kategori:

(se word dokument)

(se også pdf-dokument for infografik)

Om Skyscanner

Skyscanner.dk er en ledende online rejsesøgemaskine for billige flyrejser, som leverer øjeblikkelige sammenligninger af millioner af fly fra mere end 1000 flyselskaber, fra fly til Nice til fly til Thailand. Søgemaskinen tilbyder desuden billeje og hoteller.

Skyscanner blev grundlagt i 2003 af tre IT professionelle, Gareth Williams, Barry Smith og Bonamy Grimes, og har hovedkontor i Edinburgh samt et andet kontor i Singapore. Sitet er tilgængeligt i 29 sprog og findes som mobil site og som en app til Android, iPhone, iPad og Windows Mobile, som er downloadet mere end seks millioner gange til dato. Efter tre år med en gennemsnitlig vækst på 94 % blev Skyscanner placeret i top 20 i Sunday Times Microsoft Tech Track 100 (2011).

Virksomheden fokuserer på hurtig ekspansion i eksisterende og nye markeder med det mål at blive nummer et i verden.

Følg Skyscanner på Twitter og Facebook.

PR-kontakt:

Morten Laasholdt, morten@help-pr.dk, 31 17 71 17

www.skyscanner.dk

Billedet tjener kun som illustrativt formål