FrontAvenue A/S

Smartere procesledelse – FrontAvenue indgår samarbejde med 2c8 Sverige

Pressemeddelelse   •   Mar 04, 2020 14:24 CET

Danske FrontAvenue, som står bag Arbejdsmiljø- og HR-systemet SafetyNet, har indgået samarbejdsaftale med svenske 2c8 og er hermed dansk forhandler af procesmodelleringsværktøjet 2c8. Der er desuden udviklet en integration mellem systemerne, som gør det muligt for brugere at samle alle virksomhedsprocesser og tilhørende dokumenter og værktøjer ét enkelt sted. Integrationen gør FrontAvenue med 2c8 til et af Nordens mest omfattende ledelsessystemer.

2c8 har over 1.000 kunder i Sverige, Danmark, USA og Canada, hvoraf over 100 kunder er kommuner i Sverige. FrontAvenues kunder har tilsammen over 750.000 ansatte i Danmark, og SafetyNet er også begyndt at komme frem på det svenske marked.

”FrontAvenue ser mange spændende muligheder i 2c8, og ved integration med SafetyNet bliver det muligt at anskue virksomhedens processer og dokumentation på en helt ny måde,” siger FrontAvenue salgschef Claus Holst Sørensen.

Kombinationen af SafetyNet og 2c8 giver ledelsessystemer endnu en dimension til styring og udvikling af virksomhedens processer og forretningsgange, og muligheden for at publicere på flere platforme til virksomhedens medarbejdere og interessenter.

Kontakt FrontAvenue, Salgs- og Marketingchef Claus Holst Sørensen på mail CHS@frontavenue.com / på telefon +45 31 32 01 81 for yderligere information eller en uforpligtende præsentation.

Vores løsning, SafetyNet, letter arbejdsgangene forbundet med administration af arbejdsmiljø, kvalitet/audit, forsikringsadministration, HR og kursusadministration. Alle vores moduler er baseret på samme integrerede og modulopbyggede fundament og udvikles kontinuerligt i tæt samarbejde med vores kunder. FrontAvenue udvikler og sælger SafetyNet til en bred vifte af kommuner, regioner, myndigheder og private virksomheder.