AURORA GROUP DANMARK A/S

SMS Audio Wireless Speaker med Bluetooth 4.0 aptX®

Pressemeddelelse   •   Dec 02, 2013 10:00 CET

SYNC by 50 Wireless Speaker med flervejs 3D-stereolyd. Med den trådløse højttaler kan brugerne høre musikken, sådan som den skal lyde.

SMS Audio, LLC (www.SMSAudio.com), et førende mærke inden for hovedtelefoner og tilbehør fra Curtis “50 Cent” Jackson, introducerer nu den nye trådløse højttaler SYNC by 50 Wireless Speaker. Det er en innovativ, bærbar højttaler, der er den helt ideelle løsning til den aktive bruger.  Med SYNC BY 50 Wireless Speaker kan brugerne tage musikken med sig overalt og opnå en uovertruffen lyd i studiokvalitet – derhjemme, på kontoret eller ude i solen.

SYNC by 50 Wireless Speaker med Bluetooth 4.0 aptX, flervejs 3D-stereolyd og professionelt tunede 50 mm drivere giver en dynamisk og krystalklar lydgengivelse.  Højttaleren har betjeningsknapper med softtouch sensor, let parring, Near Field Communication (NFC), og den kan også bruges til håndfri telefonsamtaler. Samtidig er SYNC by 50 Wireless Speaker fortunet med 5 EQ-indstillinger, så brugerne får en avanceret og realistisk lydgengivelse.

Den alsidige SYNC by 50 Wireless Speaker er kompatibel med de fleste smartphones og tablets, og den har integreret 3,5 mm jackstik til alle andre enheder.  De øvrige egenskaber omfatter genopladeligt lithium-ion batteri, mikro-USB-kabel til opladning, blød renseklud og transportæske, så den er let at tage med.

“Hos SMS Audio fokuserer vi på at give både nye og eksisterende fans den bedste lydoplevelse,” siger 50 Cent, der er direktør for SMS Audio. “Derfor er vi også stolte over, at vi nu udvider produktserien, så den også omfatter en bærbar højttaler med den samme høje lydkvalitet, som vores fans kender fra vores serie af avancerede hovedtelefoner.”

SYNC by 50 Wireless Speaker fås i shadow black til en vejledende udsalgspris på 1.499,00 DKK.  

Om SMS Audio, LLC:

Som førsteklasses mærke inden for hovedtelefoner og tilbehør er SMS Audio, LLC dedikeret til at forbedre lydoplevelsen. SMS Audio kombinerer teknologi, funktion og stil, så forbrugerne kan opleve lyd i studiekvalitet, også når de er på farten.

SMS Audio er et globalt brand inden for hovedtelefoner og tilbehør, og SMS Audio har som mål at give forbrugerne over hele verden en bedre musikoplevelse ved at kombinere teknologi, funktion og stil. SMS Audio tilbyder produkter, der står for god lyd, komfort og moderne design. SMS Audio serien giver forbrugerne en musikoplevelse i professionel studiokvalitet, og serien omfatter modellerne STREET by 50™ og SYNC by 50™.  SMS Audio tilbyder et komplet udvalg af hovedtelefoner, ørepropper og tilbehør designet til forskellige behov og forskellige forbrugertyper.


Aurora Group markedsfører og distribuerer en række kendte og attraktive mærker inden for tilbehør til forbrugerelektronik i Norden med vægt på kategorier som audio/video, hjemmeelektronik, mobiltelefoni og hvidevarer.