KonceptMarketing

SnoerGlas satser på finske glasløsninger

Pressemeddelelse   •   Jun 07, 2017 12:16 CEST

Efterspørgslen på inddækninger til altansystemer er ikke kun tiltagende i storbyerne. Aktuelt leverer Glarmestre Snoer og Sønner det finske altaninddækningssystem fra LUMON til altaner i Jyderup. Interessen for glasinddækning – også udenfor storbyerne - bekræfter Snoer i sit valg af det finske LUMON-system.

SnoerGlas arbejder i øjeblikket på altaninddækninger til 12 altaner i forbindelse med generel renovering af en beboelsesejendom i Jyderup og har for nylig leveret og monteret de finske altaninddækninger til en større renovering af boligforeningen Hjortegården i Herlev.

I forbindelse med renoveringen på Aldersrovej i Jyderup er de eksisterende altaners brystninger udvendigt blevet beklædt med vedligeholdelsesfri, pulverlakerede aluminiumsplader, ligesom altanerne har fået monteret nye håndlister og er blevet forsynet med oplukkelige glasinddækninger fra LUMON. Ejendommen har hermed fået tilføjet et helt nyt og opdateret udtryk, samtidig med at ejendommens beboere fremover kan forventes at få væsentligt mere glæde af deres altaner.

I det ustadige danske vejr bliver det stadigt mere populært at udstyre altaner og terrasser med oplukkelige inddækninger af glas for dermed at forlænge den egentlige udendørssæson og give altanerne helt nye anvendelsesmuligheder året rundt. Glarmestre Snoer og Sønner har derfor, efter en omhyggelig gennemgang af markedet for altan-inddækninger, valgt at satse på et tæt samarbejde med den finske leverandør LUMON.

”Det er afgørende for os som udførende, at systemet er gennemtænkt og gennemprøvet, så det virker hver gang - uanset situationen. Vores deltagelse i den store renovering af Hjortegården i Herlev har bekræftet dette og har givet os en uvurderlig reference i vores indsats for at udbrede systemet yderligere,” siger Torben Snoer, Glarmestre Snoer og Sønner.

Producenten LUMON har næsten 40 års erfaring med design og fremstilling af altaninddækninger og glasfacader. Selskabet har 900 medarbejdere, egne datterselskaber i otte lande og er repræsenteret i mere end tyve lande.

Yderligere information: Torben Snoer, tlf. 3834 0311, Mail: ts@snoer.dk

Fakta om Glarmestre Snoer og Sønner A/S

Domicil: København NV

Etableret: 1922 af Johan Snoer

Medarbejdere: 40

www.snoer.dk