Social- og Integrationsministeriet

Social- og integrationsministeren støtter sociale aktiviteter for ensomme ældre

Pressemeddelelse   •   Jul 09, 2012 10:00 CEST

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup støtter 15 projekter med i alt 8,6 millioner kr., der skal afhjælpe ensomhed blandt ældre. Formålet med projekterne er at udvikle nye ideer og metoder til at hjælpe ufrivilligt ensomme ældre til at deltage i sociale aktiviteter.

Ældre, som føler sig ensomme får nu hjælp til at komme ud af ensomhe-den og få et aktivt og socialt liv gennem 15 nye projekter. Social- og integrationsminister Karen Hækkerup støtter projekterne med i alt 8,6 mio. kr., Alle projekterne hjælper ufrivilligt ensomme ældre til at deltage i sociale aktiviteter, projekterne varetages af frivillige organisationer. Organisationerne skal udvikle nye ideer og metoder til at få de ældre med i de sociale aktiviteter og indsamle viden om, hvilke indsatser, der virker.   

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup siger: 
”Vi skal tage hånd om det problem, at flere ældre oplever, at de er en-somme. En god måde til at hjælpe ufrivilligt ensomme ældre til at få et mere aktivt og socialt liv er ved at inddrage de frivillige organisationer. Jeg håber derfor, at de 15 projekter kan bidrage til at udvikle nye måder til at hjælpe ældre, som føler sig ensomme, til at deltage i sociale aktivi-teter sammen med andre ældre.”

Social- og Integrationsministeriet står for at uddele puljen til initiativer vedrørende forebyggelse af ufrivilligt ældre, der blev afsat i forbindelse med finanslovsaftalen for 2011.

Se listen over de støttede projekter


Yderligere oplysninger:

Søren Svane Kristensen, fuldmægtig, tlf. 41 85 10 85

 



Pressekontakt:
Anni Lundqvist, pressechef, tlf. 40 70 69 01