Furesø Kommune

Søg penge til grønne projekter

Pressemeddelelse   •   Feb 22, 2011 08:14 CET

Furesø Kommune har afsat midler til to initiativpuljer på klima-, natur- og miljøområdet. Der er afsat 50.000 kr. til hver pulje, og hvis du har gode ideer til projekter på området, kan du søge om tilskud nu.

Tilskud fra miljøinitiativpuljen gives fx til naturforbedring, restaurering af vandhuller eller til at formidle viden om natur, bæredygtighed og miljø.

Tilskud fra klimainitiativpuljen gives fx til initiativer, der fremmer energibesparelser, vedvarende energi eller bedre håndtering af regnvand.

Projekter, som rækker ud over, hvad der almindeligvis gøres på områderne, vil blive prioriteret. Og det er et krav, at ansøger selv bidrager væsentligt til projektet – enten økonomisk eller med arbejdskraft/materialer.

Læs mere, og hent ansøgningsskema på furesoe.dk/puljer. Ansøgningsfrist er 26. april.

Kontakt

Center for Byudvikling, Miljø og Erhverv

Center for Byudvikling, Miljø og Erhverv
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf. 7235 5300
E-mail: benpost@furesoe.dk

Find Byudviklings- og Erhvervsafdelingen på Krak