Zeetec Technology Aps

Solamagic – nyt energibesparende varmealternativ

Pressemeddelelse   •   Mar 26, 2012 11:03 CEST

Zeetec Technology satser nu på Solamagic varmeløsninger til udendørsarealer og HORESTA området. Teknologien er ny og så energibesparende, at investeringen tjener sig hjem på blot et par uger.

Zeetec Technology har valgt at satse på en helt ny varmeteknologi, som introduceres i Danmark nu i marts. 

IR-teknologiske varmeløsninger

Zeetec Technology sætter nu fokus på den nye IR-teknologi i form af varmeløsninger til udendørs arealer og ikke mindst HORESTA området. Virksomheden opkøbte rettighederne til Solamagics produkter og indgik samtidigt et strategisk samarbejde med Solamagic GmbH i sommeren 2011.

Nyt energibesparende varmealternativ

Solamagics produkter udgør et højeffektivt og billigt alternativ til traditionelle gasvarmere, og de forurener ikke. ”Faktisk er det sådan, at flere byer i Europa, herunder København, af hensyn til miljøet ønsker at begrænse brugen af gasvarmere i udendørsmiljøet”, udtaler Peter van A. Bjerke, administrerende direktør i Zeetec gruppen. Solamagic produkterne kan desuden klikkes sammen i et utal af variationer, hvilket giver en helt fantastisk fleksibilitet, og med smart-drive kan de endda styres med en smartphone.

Tjener sig hjem i løbet af et par uger

Anskaffelsesprisen er rimelig og tjener sig hurtigt hjem. En gennemsnitlig restaurant med et udendørs areal på 100-150 m2 skal bruge omkring 6 Solamagic varmelamper, hvilket giver en anskaffelses pris omkring DKK 10.000,-. Hertil kommer installation etc., hvilket giver en investering på omkring 12-13.000,- ex. moms. ”Vores erfaring viser, at en sådan investering har restauratøren tjent hjem i løbet af en til to uger”, siger Peter van A. Bjerke.      

Solamagic blev introduceret i markedet på FoodExpo i Herning den 18.-20. marts.

Læs mere på www.solamagic.dk eller ring på tlf. 49 18 47 48.

Zeetec Technology Aps opkøbte rettighederne til Solamagics produkter, og indgik samtidigt et strategisk samarbejde med Solamagic GmbH (Tyskland) i sommeren 2011.

Zeetec Technology med hovedkontor i Hørsholm, har med administrerende direktør Peter van A. Bjerke ved roret, været igennem en fantastisk udvikling siden starten i 2001. Selskabsgruppen har i den tid vokset fra en lille lokal virksomhed til en mellemstor handels- og ingeniørforretning med aktiviteter i 10 forskellige lande primært i Europa.