Randers Bibliotek

Spændende tegneworkshop på Randers Bibliotek

Pressemeddelelse   •   Feb 23, 2011 10:29 CET

Er du er bidt af en gal tusch og fascineret af fantasy eller animation? 

Randers Bibliotek laves onsdag d. 2. marts om til et tegnestudie, når Esben Lash Rasmussen, studerende på Videncenter for Animation i Viborg, besøger Hovedbiblioteket. Workshoppen er åben for alle og kræver ingen særlige forudsætninger. Du må også gerne medbringe dine egne tegninger. 
Esben Lash Rasmussen vil instruere i, hvordan du kan tegne en figur med tydelige karaktertræk og masser af personlighed. Du kan lære, hvordan du f.eks. kan bruge kropssprog, tøj og smykker til at fremhæve figurens træk - herunder også figurens anatomiske grundprincipper. Du får selv mulighed for at afprøve teknikkerne, og Esben medbringer opgaver, som du kan arbejde videre med efter workshoppens afslutning. 

Kom og mød Esben Lash Rasmussen, som selv er opvokset i Randers, og få inspiration til at tegne figurer med forskellige karakterer og personlighed. Du kan se flere af hans tegninger på bloggen: esbenlash.blogspot.com. Esben besøger Randers Bibliotek d. 2. marts kl. 15-18. 

Pressemeddelelse 
Randers Bibliotek 
Stemannsgade 2 
8900 Randers C 
Tlf.: 87 10 68 00 
Fax: 87 10 68 08 
Email: hovedbiblioteket@randersbib.dk