TUI Danmark

Spørgeundersøgelse - Mad og kærlighed topper: Det får danskerne meget mere af på ferien

Pressemeddelelse   •   Jul 08, 2013 12:04 CEST

Det er højsæson for ferierejser, og hundrede tusinder danskere nyder sydens sol og varme lige nu og de kommende uger. Star Tour har spurgt ca. 1500 af dem* om, hvad de får mere af, når de er på ferie. Mad og kærlighed topper listen.

 - Jeg bliver i sådan et godt humør, når jeg ser, hvad folk svarer på vores undersøgelse. Lige efter mad og kærlighed kommer søvn og overskud. Det er præcis meningen med vores arbejde i Star Tour – at give folk mere af det bedste her i livet, så de kommer udhvilede og glade hjem til hverdagen igen, mener Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Både jyder, sjællændere og andre øboer er enige om, hvad de får mere af på deres ferie. Ingen slinger i valsen dér. Eventyr og forståelse for andre kulturer vægter også højt, mens alkohol, der før i tiden var med på top 3 på listen, nu befinder sig i blandt bundskraberne.

Vi spurgte – hvad får du mere af på ferien? Her er svarene i prioriteret rækkefølge (flere svarmuligheder tilladt)

1: Kærlighed & Nærvær, 47 %

2: Mad, 46 %

3: Tolerance & Overskud, 36 %

4: Søvn, 35 %

5: Forståelse for andre kulturer, 34 %

6: Eventyr, 33 %

7: Legetid med børnene, 30 %

8: Alkohol, 23 %

9: Kilo på sidebenene, 20 %

10: Sex, 17 %

11: Motion, 14 %

* Spørgeundersøgelsen er foretaget via startour.dk

Fotos kan downloades her:

http://fritidsresor.citat.se/marketstore/press.jsp?PRESSID=0004344

For flere informationer, kontakt venligst: Stig Elling, salgsdirektør, Star Tour. Tlf.: 20 90 24 13


Fakta:
Star Tour A/S er Danmarks største charterrejsearrangør med en markedsandel i 2012 på 28 %. Star Tour er en del af TUI Nordic. TUI Nordic tilbyder charterrejser fra Danmark, Sverige, Norge, og Finland. Hovedarrangøren er Star Tour/Fritidsresor/Finnmatkat, Nordens største rejsearrangør. TUI Nordic indgår i Europas ledende rejsekoncern indenfor ferierejser, TUI Travel PLC med ca.30 millioner kunder årligt.